Om mig

Mit billede
Billeder taget på min vej... Der findes nu også en facebookside, som pendant til bloggen, find den på www.facebook.com/gadeliv

fredag, september 30, 2011

Ghana uge 7 -- 23 – 29. september


Jeg havde lidt svært ved at komme ovenpå igen efter den dumme sygdom sidste uge, men nu har vi fundet havregryn, og vi får dermed lidt fibre (alt mad hernede er kulhydrater), håber det kan styrke maven lidt bedre i fremtiden, men jeg er på toppen igen nu.

Vi var i kirke i søndags. Det var en oplevelse, og jeg ved faktisk ikke om det var en af de gode. Jeg er vild med deres sange i kirken og jeg kan overleve det er 2 timers gudstjeneste, og de 45 min. prædiken med masser af gentagelser, men det med at snakke i tunger, det ligger altså ret fjernt for os. Det bliver sådan lidt sektagtigt, og både Regitze og jeg følte os lidt ilde til mode derinde. Så det er også bagefter svært at svare ærligt på om man kunne lide gudstjenesten og om vi vil komme fremover! Det var de to klassekammerater, som tog os med i kirken. Det viser sig så de begge er under uddannelse til at blive præst. Det tager fire år, og de gør det så ved siden af studierne. Du skal altså ikke gå på universitet som derhjemme, fordi Jesus var jo heller ikke universitetsuddannet. Dog kan man godt læse det her på KNUST. To af pigerne fra klassen havde været til gudstjeneste ved vores yndlings professor fra skolen, ham skal vi helt sikker ud og høre en dag.
Ellers havde vi viet weekend til at lave lidt skolearbejde i. Den blev forstyrret ret meget af folk som kom forbi hele tiden. Men det er nu meget hyggeligt. Jeg har aldrig haft så meget besøg, eller folk som banker på døren her, som jeg har haft derhjemme i al min tid på Grønjorden.

Det bedste her er om morgenen er der en dame som går rundt og sælger brød – lige til hoveddøren. Det er SÅ nemt. Faktisk behøver man nærmest ikke bevæge sig uden for Hostellet i løbet af en dag. Der er cafeteriet, der er kiosken og der er tv stuen, samt popkornboden, og underholdning i gårdspladsen med basketball og bare det at kigge på folk.
Eller måske er hende brøddamen ikke lige det bedste om morgenen, fordi hun går rundt og råber ”sukkerbread, butterbread, brownbread” (brownbread, as if!) hele morgen i to timer, så man bliver vækket af hende. Torsdag morgen blev vi også vækket kl 5!, af en mand ude i gårdspladsen som begyndte at prædike og bede! Han blev ved i ½ time. Ofte bliver vi også vækket af musik eller folk der taler i megafon (why??) kl. alt for tidligt om morgenen.
En dag i Cafeteriet havde Douglas F.C. København trøje på - det synes vi var pænt sjovt, så vi fik lov at tage et billede af ham. Pige ved siden af ved vi ikke hvad hedder, men Douglas og hende pigen er de sødeste mennesker i cafeteriet. Hun griner altid af os, når vi prøver at bruge det Twi vi har lært af Douglas eller af andre :)

Det er sjovt det der med de ikke kan lide at blive fotograferet. Da billedet overfor var taget, så slappede de begge af, og så var de friske på at tage flere billeder :) Nåhr.. så søde :)
Der er nok 5 -6 der arbejder i cafeteriet bag skranken, og der er nok i virkeligheden kun arbejde til 2-3, så man skulle tro når man kom derhen at man så fik hurtig betjening osv - men nej, det er der ikke noget der hedder her. Folk sidder bare og kigger på en når man kommer - som om de ikke ved hvad man skal der!?
Det er jo regntid og på det sidste er det begyndt at regne mere og mere. Forleden var der det vildeste regnvejr vi endnu har oplevet hernede. Vi elsker regnen, fordi så er her koldere, så vi render altid/ofte ud i det - Nigerianerne synes vi er skører (meeeen de er ikke afvisende for at tage med ud i regnen en anden gang :) )

Et lille skumringsbillede fra altanen. Det er så fint med farverne, grønt, rødt og blåt.

Jeps - det er os. Det er photoshootet, som skulle bruges til ISA, det er så blevet til en stor banner, og muligvis også nogle billeder på hjemmesiden. Hvis man da så vidste hvad adressen den var. De gør sig altså ikke så meget i internetadresser hernede
Vores to nye venner. Gaddafi (th) og Gaddafis ven (hihi vi kan ikke huske hvad han hedder).

Fyrer lige et par håndtegn af. Ja, jeg roder - intet nyt der.
Sommerfugl
Adr. Den var så KÆMPE stor. Nu kan man ikke se det her, men det var mindst 7 cm lang (og død) men PRØV AT TÆNK, hvis vi havde fundet den på værelset.... AHRG!!!
Vi har fået dørspion i vores værelsesdør, og ekstra lås med kæde og alt muligt. Så ved I det :)

1 kommentar:

  1. Hit med en adresse. Så sender jeg ham en lidt kønnere fodbold trøje...

    SvarSlet