Ghana uge 11 -- 21. - 27. oktober 2011

I fredags var Stigs sidste hele dag her. Vi havde besluttet at tage på tur til Ntonso, vi fik Ali med og kørte af sted med tro-tro. Der ligger tre byer på række, Ntonso, Ahwiaa (skal udtales meget nasalt, og lærer aldrig at sige det) og en tredje... De er hver kendt for noget forskelligt. I Ntonso for Adrinka stof, som er tryk med ghanesiske traditionelle symboler på stof. Her var der rundvisning, og vi prøvede også selv at trykke på et stykke stof.
Derefter kørte vi videre til Ahwiaa, som er kendt for at skære figurer i træ. Her pressede alle os ret meget for at købe noget i deres bod. Det var ret trættende, men vi fik da købt lidt, bl.a. et kalaha-lignende spil og nogle spisepinde formet som en giraf :)
Vi gik en tur rundt i byen, og ned af sidegaderne, her var den flotteste udsigt. Her mødte vi en lokalpolitiker, og nogle andre lokale, som var meget villig til at lære os Twi. Politikeren vidste os rund i hans distrikt, som dækkede over ca. 6000 beboere. Han fortalte om de ambitioner han havde for landsbyen, en landsby er her 5000 beboere, og hvordan han godt kunne tænke sig et samarbejde med nogle NGO’er, så han bl.a. kunne få ryddet op i landsbyen (der var en stor skraldebjerg, midt i byen) og få flytte træskærerne ned til nogle ordentlige lokaler. Han var meget flink, og vi inviterede ham på øl på en bar. Han fortalte, at det er obligatorisk, at der er et byråd, og de skal udvikle landsbyen, men de får ingen penge af regeringen til at udvikle og forbedre, så det var svært at gøre noget som helst i landsbyen.
Vi gik derefter lidt videre rundt i byen. Den lå lidt på en bakke, så der var flot udsigt. Ind af en sidegade mødte vi nogle børn. Jeg tog et billede af to drenge, og viste dem det. Det fik dem til at kalde på alle deres venner, så til sidst havde vi en stor flok rundt om os. De var ret søde. Vi nåede aldrig den sidste by, som er kendt for lertøj, for vi var så trætte. Vi tog til Kumasi, og fik indisk til aftensmad. Mums.

Lørdag var jeg selv hjemme, da Regitze kørte Stig til lufthavnen i Accra. Dagen skulle bruges på aflevering, men som sædvanlig kommer der altid på besøg. Det er ret hyggeligt, men også ret demoraliserende. Jeg hængte ud med Clarence og Ekko hele eftermiddagen og aftenen, og de fik mig overtalt til at komme i kirke om søndagen. Som skrevet tidligere, var der nogle kristne som altid kom forbi. De opgav os - muligvis fordi vi sagde, vi ikke ville læse bibelen, hvis de kom med en. Ham drengen så mig så der søndag morgen, og jeg tror jeg fik bekræftet hans tro endnu mere, for han var MEGET glad for jeg kom, og jeg forestiller mig han virkelig har bedt for os, fordi vi var ”tabte sjæle”.
Denne gang i kirken snakkede de vildt meget i tunger, og det var så uhyggeligt at se på. Jeg måtte også fortælle Clarence og Ekko bagefter, at jeg altså slet ikke bryder mig om det. De forstod, fordi det jo er en besættelse der sker, men forstod ikke jeg ikke har lyst til at komme næste søndag… Da jeg kom hjem fra kirken efter 4(!) timer, havde Regitze lavet omelet. Best.roomate.ever. :)

De hylder Jesus og fodbold her lige meget. I kirken blev vi på et tidspunkt også bedt om at hylde Jesus, det foregår så på samme måde, som hvis der f.eks. var et mål til en fodboldkamp og man holdt med dem som scorede. Regitze og jeg kan en gang imellem hører nogle der råber og hujer i det fjerne, så spørger vi hinanden om der er fodboldkamp i gang eller om de hylder Jesus. De fleste gange er det Jesus. I søndags spillede Manchester United mod Manchester City – ikke at jeg normalt går op i sådan noget, men vi sad på værelset og lavede opgave, da der pludselig bare kom brøl og hujen udefra, igen var vi kort i tvivl, fordi de altså hylder Jesus HELE dagen om søndagen, men denne gang var det fodbold. Det var virkelig morsomt, og da kampen var slut løb alle drengene rundt ude på gangene og råbte og hujede.

Ellers er ugen stort set gået med at skrive projekt til uni. derhjemme og afleveringer til Uni. her.

Hov, jeg er blevet klogere siden sidst. Lazy-mans-dance er så ikke det officielle navn – go figure :) Men bliver kaldt Azonto. ALLE danser Azonto, og så siger de at vi hvide mennesker danser ens. Man kan se dans og video her. Rytmen hedder africa beat/rythm, hvilket jeg synes er ret sigende. Al musik har denne rytme, og man bliver sgu lidt træt af den, for alt musik lyder dermed ens. Eller også lyder musikken som resten af sangene på play-listen.

Billederne vi fik taget til photo-shootet er nu kommet på hjemmesiden, kan ses her, sammen med nogle af de billeder som blev taget, da vi var ved Lake Volta, man kan se dem under galleri.

Der er lige nu 62 danskere fra Design Skolen i Kolding. De bor lige ved siden af på et andet hostel, men det er stort set lykkedes mig ikke at møde nogen af dem. Regitze er dog støt ind i dem et par gange, og har bl.a. hilst på Elsebeth Gerner Nielsen. Men vi bliver ofte forvekslet med dem, og der er flere piger der siger hej til os nu, fordi de tror vi er dem. (Det er vores gæt, eller også er de piger der siger hej, piger vi rent faktisk har mødt før, men igen ikke kan kende) Men jeg er dog blevet spurgt om jeg var Karen eller Michelle, så jeg er ikke den eneste der ikke kan kende folk.

uh uh uh... vi har også afleveret stof ved skrædderen og skal hente vores kjoler om 2 uger. Åhr hvad vi er spændte. Hvis det bliver godt, skal vi have SÅ mange kjoler, og det koster jo ingenting. Stof =  55 kr og skrædderen  og kun 55 kr...billigt...

I Nsonto laves farven til tryk af bark, som moses og koges i ca. 24 timer.

Regitze moser bark

Jeg stempler.

Nogen har det lidt svært med at finde de rigtige symboler

Der var også mange at vælge i mellem. De er lavet af skallen fra en kalabas og bundet sammen af stof fra gamle T-shirts

Vores strimler. Fra oven; Regitzes, Stigs og min.

Mine symboler betød noget med feminisme something (til venstre) og When time changes, change with time (til højre)

Det var så her vi var.

Rundt omkring i Ntonso var der malet med kul på væggene. Jeg spurgte vores guide om det betød noget. Det viste sig så at være en gammel professor, som var blevet skør, som malede på murerne.

Jeg synes det var ret fint det han malede. Vores guide synes det var ret underligt jeg tog billeder af det - but this is what I do :)

Wood carvers i Ahwiaa

Den flotteste udsigt over Ahwiaa

Losseplads midt i landsbyen

Stig, Regitze og Ali. Til højre lokalpolitikeren, til venstre; I don't know.

Pigerne var vilde med Ali :)

En mand der river? skraldet.

Geder som hygger sig

Regitze :)

Star

En moske

Børn

En bageovn

Tilfældig gade

Flere børn. Maria i det grønne, hun var sød.

Alle børnene kaldte den lille dreng for School boy. Han havde slået knæet og Ali trøstede ham :)

Ali forsøger at bære en gryde på hovedet. De var ret tunge

Firben som soler sig på en tue.

Regitze ligner et blåt juletræ

Vi må købe alt vandet i dunke. Vi drikker ret meget vand. Så meget at Andy, fra klassen, foreslå vi havde vores egen polytank i klassen. (Polytank er vandbeholdere til husene...)

Jeps, det er det de lærer her. Ikke noget om beskyttelse, bare afholdenhed. Sådan!

En palme :)

Endnu en af de seje edderkopper med horn. Her med fakultet i baggrunden.

Jeg elsker at vores fakultets skilt er lyserødt. Department of Planning - det er os.

Store frugter.

Drengene efter fodboldkamp - det er ikke så sigende billede, men de løb altså rundt og råbte og hujede.

Det er da sådan set ret flinkt af William.

Ghana uge 10 -- 14. - 20. oktober 2011

Jeg forstår nogle gange ikke Afrika, men omvendt forstår Afrika ikke mig. Hvorfor forventer folk man er oppe kl.6 30 og så på en søndag? og omvendt forstår de ikke jeg ikke er oppe der. 

Daria har fortalt at hendes room-mate står op kl. 4-5 stykker om morgenen for at bede og speak in tounge. Ud over det vasker hun op, gør rent, synger og laver lektier. Unødvendigt at skrive, at Daria er ved at være lidt træt af det. Samtidig så går folk altså ikke tidligt i seng, så jeg ved ikke helt hvornår de sover. 

Jeg har været selv hjemme hele weekenden. Regitze tog til Accra for at hente kæresten Stig i lufthavnen. Det var lidt mærkeligt at være så meget alene, når jeg stort set ikke har været alene mere end 20 minutter i de sidste 2 måneder. 

Stigs kommen = ny Kindle til mig, leverpostej, rugbrød og lakrids. Konge. Carina når du kommer skal du også tage det med, evt. sammen med den nye Kindle touch, det kunne være et hit :) 

Men altså weekenden er ikke blevet brugt på at kede mig;

Det er mere en undtagelse end en regel, at de drikker øl hernede, men i weekenden blev der da konsumeret et par genstande. Dagstimerne gik på at lave opgave til et kursus og aftenen timerne blev brugt i byen. Fredag med nogle venner inde i Kumasi og lørdag til get together med Spring 1 og spring 2, hvor de to årgange kunne lære hinanden at kende. Her skulle man på forhånd, i klassen, bestille hvad man ville drikke. Jeg sagde Star, hvilket der blev stor jubel ud af, fra drengenes side. Peter fra klassen mener, at lykken findes i en flaske star, men resten af klassen synes han synder, fordi han drikker en øl hver dag. Så nu vil han gerne drikke øl med os, fordi vi også kan lide star. Get together-tingen var ret sjov. Det skulle starte kl. 18.30, så kl. 20, var vi officielt i gang! Jeg forstår altså ikke, hvis folk hader African-time hvorfor bliver de så ved med at følge den. Jeg synes det akademiske kvarter derhjemme er fjollet, men i det mindste er det kun et kvarter, og heldigvis ikke noget der er implementeret på AAU, men her er GMT (Ghana man time) 1-2 timer, senere end først planlagt – det er fjollet. Der blev danset EN MASSE til get-togetheren. Ikke sådan en masse shake-that-ass-dance. Nope, dette var the ’lazy-mans dance’. Det går ud på du ikke bevæger fødderne, men kun bevæger knæ, hofter og skuldre. Grunden var at når man er på club, så er der så proppet, at man ikke kan bevæge sig, så hvis man danser the-lazy-mans-dance, så slår man ikke folk ned i sine moves. Min teori er, at det er alt for varmt at danse vildere end ’the-lazy-man-dance’, og det var sådan set varmt nok. Jeg prøvede at fyre nogle moves af som jeg havde lært fredag aften, som jeg selv synes var vildt fjollet, og det blev også lige bekræftet, at det kun var folk som ikke kunne finde ud af at danse, som lavede de moves, sådan, så kan fredagsdrengene lære det. :) 

Jeg har tidligere skrevet, at vi aldrig fatter når klassen laver jokes, og det er nu blevet bekræftet at vi ikke er de eneste, for en nigerianer har skrevet på twitter: (Yes, jeg er kommet på twitter (link), det er det nyeste nye – eller også er jeg lidt langsom.) 

“70% of the gas mass in the lungs om ghanians in my class must be laughing gas. People laugh at every damn thing.” 

Og af selvsamme gut: 

“Why is it that international student’s don’t get the jokes in class?? Even when the lecture cracks it in pure English, no twi”. (Af Charlesuko, 2011)

Jeg har stadigvæk svært ved at kende folk, og endnu sværere ved at huske eller udtale deres navne, så derfor får de nogle kælenavne, så som pizza-delivery-guy, laundry-guy, guy-in-yellow-t-shirt, annoying-guy, pot-head-dude, cafeteri-guy (Jep, kender alle de gode folk). Forleden gik jeg hjem fra uni. og en dreng kalder Bridget. Jeg er bare et stort spørgsmålstegn – i mit hoved har jeg så døbt ham planning-guy, så det er bare det første jeg udbryder, da det endelig går op for mig hvem han var. Jeg er glad for jeg ikke har døbt ham, hard-to-hear-when-talking-guy eller andet skørt navn, så havde det været det første, jeg havde sagt til ham. Det faldt i dårligt nok jord, at jeg ikke kunne kende ham. (Must.stop.calling.people.names) 

For the record; Jeg kan godt huske navne og ansigter på venner og klassekammerater. 

Ellers er ugen stort set bare gået med at lave lektier afleveringer, og spise masser af god mad. Uhm…

Dette er vores ene klasselokale.

Da jeg ankom til get-togetheren tænkte jeg, hvorfor søren har de stillet stolene sådan, det er da ikke særlig hyggeligt, og ret upraktisk når vi skal spise. Det viste sig, at det er selvfølgelig stillet op til et stort dansegulv... Meget praktisk. Det første folk gjorde da de kom var at sige hej - og så danse.

Klassekammerater - love having their picture taken.

Før noget som helst går i gang, så skal der selvfølgelig altid bedes en bøn. Til Get-together, var der både for de kristne, muslimske og traditionelle ghanesere. Her hylder han jorden, og giver den øl, så den ikke tørster :)

Uhm dejlig stor øl :)

Nogle af pigerne fra klassen

Dans dans dans

Mere dans dans dans

Jah...

Dans dans dans

Dans grine dans

Frances Carlos. Han er så rar, men også en mand der absolut ikke kan sidde stille. Billedet udstråler ret meget hvordan har var lørdag aften.

Carlos og mig.

Mig og Ali

Spise spise, gæt en mad

Ahrg total skræmmende mand som ville danse hele tiden

Brunei og græshoppe

LEVERPOSTEJ MAD.

Hygge. Stig og Regizte

Vi har igen mødtes med Samuel Phd. manden, som har været i Danmark. Han tog os med på en restaurant på campus. Vi skal helt sikkert tilbage dertil, fordi maden smagte så godt, og vi er ret trætte af maden i cafeteriet.

Vi var i Kumasi og vise Stig lidt rundt. Bl.a. på Culture Center, hvor der her i baggrunden er en racecourse. Her har der indtil for ganske nylig været slum. Det er nu ryddet, men det er et spørgsmål om tid, før der kommer slum her igen. Vi hører meget om dette område i undervisningen.

Mand som arbejder i Culture center, han laver stempler.

Tegn som er overalt. Det betyder "except for God". Det er mere anvendt end korset hernede.

Zel skulle også smage leverpostejmad. Da han kom havde han så medbragt Carlsberg. Konge.

Madder.

60 års jubilæum for KNUST. Faglig forelæsning for Faculty of planning and achitecture. Jeg fattede ingenting, og manden blev ved med at vise billeder af en mand, som var behandlet medicinsk forkert, så han ikke længere havde nogen penis. Tror I folk kunne koncentrerer sig om at lytte, når det billede var på storskærm.

Hund :)

Vi får frikadeller, sovs og yam, rødvin, lakrids og dansk musik. Zel lærte det danske ord "hygge".