Om mig

Mit billede
Billeder taget på min vej... Der findes nu også en facebookside, som pendant til bloggen, find den på www.facebook.com/gadeliv

søndag, september 25, 2011

Uge 6 --- 16 - 22. september 2011

I sidste weekend tog vi på weekendtur til Bosumtwi lake, som er en sø lidt syd fra Kumasi. Vi har mødt en phd. studerende som havde været i Danmark, som sagde ”jeg kører jeg bare lige dertil, der ikke særlig langt”. Det var alligevel 1,5 time lang tur, men meget flinkt af ham, og meget mere overskueligt end at finde ud af tro-tro og taxi. Vi boede på Rainbow Garden Village, og det var simpelthen så fantastisk der. Jeg troede slet ikke jeg havde brug for at slappe af og komme væk fra KNUST, men det havde jeg helt bestemt fandt jeg ud af. Det var så fredeligt og så idylliske og smukt. Det var et ret turistet sted, med kun hvide mennesker, maden var god og man kunne få øl – toppen. Vi lavede stort set ikke andet end at dase den ved søen, læse bøger og gå en tur ad den eneste vej der var i området. Stedet havde ret mange dyr; får, æsel, katte, hunde og så var der fugle og sommerfugle. Den ene dag da vi gik en tur fulgte den ene hund os hele vejen i 3-4 timer, den ville slet ikke gå hjem, og da vi vendte om og gik hjemad, ventede den hele tiden på at vi var med. Det var meget hyggeligt.
Vi gik igennem 2-3 landsbyer på vores lille gå tur, og her var de vant til at se ubrunier, men vi fik da lige et par tilråb med på vejen alligevel. Jeg snakkede med en lille dreng, som vist kedede sig. Han gik ikke i skole og havde ikke noget at lave, for hans mor far og søskende var alle ude og farme (er der noget godt dansk ord for det??). Der er kæmpe kontrast på de rige og fattige her, hvilket vi også får en del at vide om i undervisningen.

Skolen går fortsat godt. Jeg har dog kun været i skole to dage i denne uge, da onsdag (21. sep) var det Kwahme Nkrumahs fødselsdag, så det er en national helligedag. Hele torsdag var jeg syg. Det er meget godt klaret, at vi har været her 6 uger og først begynder at blive syge nu. Jeg havde spist en shawarma (uhm, som de putter kebabkød og pølser i! –meeeega god ide – smager herre godt). Dog var der også salat i, som vi egentlig er begyndt at spise lidt af i ny og næ, men den her slog mig lige ud.
Det var meget sødt, Regitze var selv i skole, og klassekammeraterne var meget bekymret for mig, selv professoren, det var hyggeligt at tænke på, når man lå der alene og kedede sig i sengen. Et par kom sågar forbi og skulle tjekke hvordan det gik. Alle spurgte om jeg havde været på hospitalet, hvilket lyder så voldsomt, men det er bare det de gør hernede. Fejler de noget, tager de på hospitalet. Hvor, som en af vores prof. forklarede os, man bliver behandlet for malaria, ligegyldig hvad du fejler, og hvis det ikke virker, så må du komme igen og få en anden behandling!

Vi har fået en god ven her, Zel, det er så hyggeligt, han er super flink og rar og kommer ofte forbi og hænger ud. Det er meget sjovt at lære om Afrika af ham og omvendt, tror jeg, han synes det er ret sjovt at høre hvad vi hvide personer er for nogen, og så tror jeg han bare synes vi er rare – eller det håber jeg da. De sjove ting han spørger om er; okay, når I så bliver solbrændt, hvor længe holder det så, og hvordan føles det? Okay okay Sne? Hvor lang tid tager det at lave en snemand og hvor længe holder den? Okay okay Blev i forskrækket da I så statuen? Måske troede I den var levende ;) (han siger okay okay ofte :)
En anden dreng spurgte også, hvad jeg havde gjort ved mit hår. Jeg havde været i bad, så det var ret vådt. Han undrede sig over at det havde skiftet farve, som han selv sagde: ”I have africa hair, it’s just black”. I det hele taget skifter vi hvide mennesker ret meget farve, det har jeg aldrig rigtig tænkt over før.

Så vi hygger ret meget her på KNUST. Vi har stadig lidt problemer at genkende folk –de ligner sgu alle sammen hinanden, og de tror jo også vi er tvillinger, så det er vel ikke så mærkeligt. Folk ved hvem vi er, og råber Bridget (muligvis fordi mit navn er lettere at sige end Regitzes) og så er det bare ; smile and wave, fordi vi ikke lige kan kende dem, men vil jo heller ikke være uhøflig. Zels kæreste har vi især problemer med at kende, hun ændre sit hår hele tiden, så hver gang vi ser hende, kigger vi på hinanden og spørg var det hende. Ihh hvis de alle samme bare havde den samme bluse på hele tiden, så ville det bare være så meget lettere. Lige som The-guy-in-the-yellow-t-shirt, som bor her på hostellet – ham kan jeg kende. Altid

Som nævnt tidligere går de virkelig meget op i religion her, og de banker også på døren og spørger om de må komme ind og snakke om Jesus. Og vi siger bare ’jah jah’, fordi det sjovt at høre deres synspunkter og livsopfattelse. Men de forstår SLET ikke vores. Især Regitze har et ”problem” for hun er hverken døbt eller konfirmeret og betegner sig selv som religionsløs. Det er ikke noget vi siger til Gud og hver mand (haha), men et par få udvalgte ved det, for ellers er vi bange for de vil forfølge os og prædike dagen lang. Men altså, de kan slet ikke forstå, at vi ikke har en bibel! It’s the best book in the world. Promise us you get a bible! – No!. Okay then we bring you a bible. Will you read in it? – No! Okay we come by with on for you. Hmm…

Så søndag skal vi i kirke med en dreng fra klassen, som heller ikke kan forstå vi ikke er kristne, og vi ikke tror på liv efter døden eller andre højere magter - skal nok blive spændende. (Altså jeg er jo sådan set kristen, med dåb og konfirmation osv., men overhovedet ikke i den grad de er her, og måske egentlig kun i en ganske lille bitte grad.)


Noget af vejen til Bosumtwi lake :)

Udsigt over Bosumtwi lake. Det siges at det er en meteor, som har skabt hullet. Indtil for "nylig" har man vist troet det var en vulkan

Regitze og Sam som kørte os til søen

En terrasse ud over søen - lækkert

Uhm og man kunne få øl i flotte omgivelse

Om aftenen var der bonfire - de var dog ikke så gode til at få ild i bålet, så til sidste endte de med en masse benzin og så et bildæk - og så var der ild. Man skulle tro det er let at lave bål her og få gang i brændet, fordi det er tørt og sådan, men det er det ikke.

Hygge og udveksling af erfaringer og oplevelser

Musik af de lokale

Kæmpe sommerfugl

Dorble room - haha

Vores værelset. Simpelt men fint.

Fiskerne sejler ud på et brædt, der er et eller andet overtroiske forbundet med det, og de må heller ikke bruge årer, så de bruger deres hænder/sandaler til at padle med. Det var herligt at sidde ved søen en tidlig morgen, bare stirrer, slappe af og lytte til fiskerne synge.

Lille killing, som var så sød

Restaurant, hvor man kunne få spaghetti og kødsovs - nice - vi fik stort set ikke andet der. Vi er lidt træt af maden på Campus.

Fin fugl

Haven på hotellet, ned til søen

Hotellet. Akaaba = Velkommen. Det er tyskejet, det er kun turister der kender stedet, fortalte de os, men alle turister har også den samme guide bog af Bradt om Ghana.

Den søde hund, som fulgte efter os hele formiddagen

Vi går tur :)

Fandt en "lady at the lake"

Der var en hele serie af statuer af Jesus op af en bakke, som endte ud i Jesus korsfæstelses på toppen (og nej, vi blev ikke forskrækket, da vi så statuerne fordi vi troede ikke de var levende :) )

Landsby

Landsby og hund, som ikke ville gå for langt i forvejen.

Kakaofrugter. Det er så sjovt de vokser ud af stammen.

Uhmm dejlig badetur.

Kig ind fra terrassen til hotellet og haven

Den anden aften var vi ikke lige i bonfire humør, så Eric her kom ud og snakkede med os og spillede xylofon for os. Det var så hyggeligt, og han var så flink og sjov. Han sang bare om præcis hvad der skete rundt om ham lige nu, og jeg tror der var en melodi og en rytme.

Vi skulle også spille.

Regitze selvfølgelig også. Hun var lidt nervøs; jamen jeg kan ikke spille, så jeg sagde hun bare skulle slå på dem, det gjorde jeg, Eric kunne synge ind over det ligegyldig hvad man spillede :)

Æseeeel...

Vi bestilte pizza en dag, af vores "pizza delivery guy", men jeg tror han blev sulten undervejs, for der manglede i hvert fald et stykke af min pizza.

Vi laver yam for første gang. Smager skønt af kartoffel.

Gribbe på vores tag - de larmer når de hopper rundt.

1 kommentar:

  1. Hvor er det nogle fede historier, du fortæller, Birgitte. Især pizzaen fik mig til at grine højt :-)

    Og jeg elsker billedet af katten. Supergodt.

    SvarSlet