Ghana Uge 8 --- 30 – 6. Oktober 2011

Selvom det er en billedblog, er der vist mere tekst en billeder denne gang… Linket ”Mine steder” skulle nu gerne virke, så man kan se hvor i verden vi befinder os.

Den 1. oktober var det Nigerias 51. uafhængighedsdag, hvilket fejres dagen før, med nedtælling og nationalsang, samt bondfire og spraydåser med ild(!). Det var så vildt at være med til. Fulde og skæve nigerianere med spraydåser med ild, som jagtede hinanden. Vi var ret nervøse for at der skulle gå noget galt, i sær med pigerne med deres kunstige nylonhår. Jeg spurgte også én, om det ikke sådan gik galt nogle gange. ”jojo, for to år siden var der en der blev brændt i hovedet, men han har det fint nu :)” Selvom det var lidt vildt, var det også ret morsomt. Fik hilst på en masse mennesker og drukket lidt. For en gangs skyld var det tilladt at drikke på hostellet – tror vi – mange gjorde det…
Bondfire, var nu så meget sagt, det var mere et lille lejrbål, som når de kastede spraydåserne på, så de eksploderede, suuuper… Ellers var der masser musik og afrikanerdans med masser af shaking that ass’s. Fantastisk aften.

Dagen efter, lørdag, tog vi til en landsby i nærheden, Ejisu (udtales Adjuso). Vi tog af sted med Ali, som er Spring 2 studerende her (dvs. en årgang over os, vi er Spring 1, han er fra Parkistan, men er af sted med Dortmund Universitet, Tyskland). I Ejisu skulle vi se en gammel schrine, som ghaneserne brugte og bruger til at bede til eller ofre til, hvis de skulle have løst et eller problem eller andet. Schrinen lignede meget en traditionel firelænget gård, med stråtag og hvidkalkede mure, bare meget mindre. Dog er schrinen byggede længe inden de europæiske lande kom til Ghana. Hver længe er åben ind til gårdspladsen, og hver længe har en funktion. En side spiller man trommer, en anden laver man mad, en tredje er koret og i den sidste sidder høvdingen og man kan lave sine ofringer. Fint sted.

Efter Ejisu, kørte vi videre til Adamwomase hvor de laver traditionelt kente cloth. Her tog vi på guidede tur, hvor vi både prøvede at væve stof selv, men også så landsbyen og endnu en schrine, meget mindre og med ret meget blod og snask på ofringsbordet. Vi så også en mindre cocoa-plantage, hvor vi prøvede at smage på en frisk cocoa-nød. Jeg elsker nu alt ved hele choladeplanten. Det smager jo herre godt, sådan lidt sødt snask. Nødderne er under dette bløde, søde stof og det er nødderne man tørrer og laver chokolade af. Jeg vil gerne have jobbet, hvor man spiser det yderste lag inden man komme til nødden. Desværre findes det job ikke, da de bare tørrer dem direkte, når de knækker den store cocoa-nød. Hvilket spild af lækker frugt.
Adamwoamse bliver støttet af det overskud det giver at have turister i byen, hvilket var lidt tydeligt i byen. Husene var her lidt flottere og skolen lidt større end andre steder vi har set. Samtidig tror jeg også de sælger godt af deres traditionelle kente cloth.

Undervisningen går fortsat fint. Der er et par aflysninger i ny og næ og forleden kom vores ’Small and medium scale enterprice development’- underviser til tiden for en gangs skyld(!!! – og ikke en halv time for sent) for så at sige at han var for træt til at undervise, og så gik han…

Udover det er undervisningen spændende og god. Desværre kan vi ikke altid følge med når eleverne bliver grebet af en diskussion, så går snakken virkelig hurtig og højt og på lidt uforståeligt engelsk, og bliver de virkelig grebet, så skifter de til Twi(!). Det samme hvis de sidder og joker, så er vi ikke altid liiiiige med – så vi sidder bare og stener. Frances Carlos (klassekammerat - er det lige et sejt navn eller hvad!) er dog god til at sætte os ind i tingene nogle gange.
Til gengæld har vi nogle grineflip engang i mellem når vi tror underviseren siger ’en ting, men det viser sig at være noget helt andet, eks:
Prof. Inkoom fortalte en historie (sand, måske? could had happened) ; A man would like some land, and he went to the chief. The chief offered him as much land as he could walk. Then the man got greedy and started walked and walked and walked until he collapsed and died.” Regitze og jeg sad bare og stenede og tænkte hvorfor søren skulle han gå så langt?
Det vidste sig, at han ’worked’ i stedet for ’walked’. Hahaha (!) - nå måske skulle man have været der… Så sidde de andre lidt og stirrer på os, fordi vi sidder og griner af deres Ghan-english.

Jeg er nu begyndt at kunne høre forskel på Ghanesere og Nigerianere, så mangler jeg bare at kunne se forskel, som Nigerianeren kan – men jeg kan stadig ikke altid kende de afrikanere, som vi møder. Det er lidt pinligt nogle gange at skulle starte fuldstændig forfra på samtaler man har haft, fordi man intet kan relatere til den person man står og snakker med, men ohh well, de tager det ikke (altid) ilde op.

Vi er også begyndt at blive bedre til Twi. Ordene hænger mere og mere fast nu, og vi prøver et par fraser i ny og næ. Douglas – cafeteria manden – øver med os når vi bestiller mad i cafeteriaet. Og Frances Carlos gav os lige en times undervisning i Twi forleden, så nu kan vi øve lidt videre på nogle flere fraser. Den vigtigste vi har lært er ”slip min hånd”, som vi vil sige til taxerne og sælgere i byen når de bare pludselig tager fat i en. Frances Carlos forklarede os, at det var altså ikke en særlig høflig sætning at sig, men vi forklare tilbage, at vi sådan set var ret ligeglade, for det er ikke særlig høfligt bare at hive fat i ens arm – Det synes han var pænt sjovt. :)

Egentlig er der ret mange der har lidt corny navne hernede, men også nogle gode nogen engang i mellem eksempler:
- Love (!!! Wtf??)
- Gifty (!)
- Confidence (!)
- Prescius (det er en han)
- Georgevich (mega sejt navn)
- Omega (også cool navn)
- Gadaffi :)
- Frances Carlos (det ligger bare godt i munden)

Så er der dem der har fuldstændige vanvittige navne som ikke kan udtales, så dem kan jeg slet ikke skrive ned. Ghaneserne/Nigerianerne har dog store problemer med at udtale Regitzes navn. De kan slet ikke sige R helt bag i tungen, så de tror hun begynder med A = Agiza. Så vi har fået ghanesiske navn. Du navngives efter den ugedag du er født og forskelligt alt efter om du er pige eller dreng. Eks: Kofi Annan er født en fredag og mand derfor hedder han Kofi. Regitze hedder Adwoa [udtales Adjoa] og jeg hedder Akua, ellers hedder jeg normalt bare Bridget hernede. Det kan alle forstå.

Regitze og Ikakita

Ikakita og ild

Musik, fest og ild

Mere fest

Rimelig fesent bondfire

Ahrg..

Efter at have hældt benzin og spraydåser på, så skulle der danses rundt om det

Ihh spraye lige ind i bålet - fan.

Sponsoreret byskilte. Mobilselskaberne har virkelig kassen hernede. De maler også huse, og giver dem så deres karakteristiske brand farve. Vodafone = rød, GLU = grøn, MTN = Gul, Tigo = blå. Det er helt vildt, men det er en måde at få malet huset på, hvis man nu ikke har råd.

Besease schrine. Her spiller de og ofre de

Der var skildpadder i gårdspladsen

Stedet her var restaureret og lidt turist minded, så der var forklaringer til hvordan de bruger stedet

Yay, SKULLE også have denne kjole på...!

Regitze og Besease schrine. Ligner en gammel dansk gård.

Så prøver vi at få snor på en pind i Adanwomase

Også Regitze

Det var her vi var :)

Vi prøve at spænde snore ud, som laves om til ruller når der skal væves

Drenge og Ali, som gerne ville fotograferes

Og så prøver vi at væve

Uhm chokoladenød - mums

Regitze prøve traditionelt kvindetøj

Det kunne godt ligne de der kærlighedshængelåse, men det er sikkerheden for ikke at bryde ind til deres Kente Cloth, som ses i baggrunden.

En Skraldespand!!! Der er ufattelig få i Ghana, men i Adanwomase havde de opsat indtil flere. Fantastisk.

Det tætteste vi har været på gadekunst hernede.

Ænder og boder

Vi skriver jo opgave om udviklingen af adressesystem her i Ghana, så vi kom lige forbi et posthus, hvor man henter sin post, da man ikke får det sendt hjem privat.

Kumasi by night

En landmåler og KNUST round about

Vi har købt stof :)