Ghana uge 18 - 9. - 15. december 2011

I fredags havde vi Agricultural development planning eksamen, og det er første gang jeg lige tager mig en skraber under en eksamen :)
Ej, det var fordi jeg ikke havde det særlig godt – hovedpine og for lidt at spise, og spørgsmålene var dumme, så jeg tog lige fem minutter. Det hjalp jeg havde det lidt bedre bagefter og jeg tror nu at jeg er bestået. Det samme med Development theories and strategies som vi havde i mandags. Det var den eksamen vi frygtede mest, men det endte med at være den bedste.
Vi havde to dage til at læse pensum, så det var koncentreret læsning og det blev så en af de sjove eksamener – Eksamen er jo en fest for den..bla,bla,bla,bl…

Ellers har vi bare læst for næste uges eksamen samt lavet opgave, lavet en hovsa-aflevering, som vores underviser lige fandt på skulle afleveres inden jul (tak for god planlægning hr. professor), aftalt møder og haft skypemøder, så vi har haft travlt.

Onsdag ringede Clement og spurgte om vi kunne tage ud og se fodbold om aftenen Kotoko FC skulle spille mod Chelsea(!) og vi var på, fordi vi gerne ville opleve stemningen på en afrikansk fodbold stadion med hjemmeholdet (Kotoko) mod Chelsea som er et hold fra en stamme fra Nordghana (Virkeligt opfindsomt navn, men det gør det nemt at være Chelsea fan for stammeholdet spiller i samme farver som det alment kendte Chelsea-hold, så man behøver kun én t-shirt).
Nu er fodbold ikke min yndlingssport, så jeg legede med mit kamera imens kampen stod på, jeg var åbenbart forstyrrende for jeg fik at vide: ”now see the match and support my team :)”. De vandt, men kun på straffespark.
Efter fodboldkampen skulle vi bare lige ude og have en enkelt øl – så vi tog til stamstedet Bantama.
Øllene er jo ikke små her, og pludselig blev de til fire og klokken var 3 om natten. Men det var mega hyggeligt og sjovt.

Et af de møder vi haft i løben af ugen var med Head of Department for Land Economy, som gav os forklaring i hvordan ejendomsforholdene forgår her i Ghana. De har et mærkeligt system i forhold til os, og i sidste ende er der ikke nogen der ejer jorden, men bliver fordelt ud af chieferne. Stammekulturen her i Ghana har stor indflydelse. Det er samme er også ghanesernes tilhørsforhold. De stammer derfra hvor deres mor er fra. Så kommer hun fra Cape Coast så er du fra Cape Coast, selvom du aldrig har været der. Det giver nogle gange lidt sjove samtaler, især når folk behandler os anderledes en de behandler obibini'erne.Til os siger de ofte deres fornavn, og det er ligmeget om de er professorer eller studerende, men hvis vi så står og snakker med f.eks. William og en mine venner kommer hen, så præsenterer William sig ikke som William men med sit efternavn. Han har så lige forklaret mig at hans familie bor i Kumasi, men til min ven forklarer han at han kommer fra Eastern Region. Det skaber forvirring hos mig(!) :)

Venter spændt på fodbold. Samuel til venstre Clement til højre.

Kotoko røde, Chelsea de blå

Action

Kotokos flag

Der skal lige bedes før kamp, efter første halveg, før anden halveg.

Hamatan gør alt beskidt og støvet

Stadionen er ret stor

Syret billede af tilskuerne

De samme tilskuer mindre sløret

Glade tilskuer

En tur til Bantama Street

Vi hygger...

..meget

Samuel og jeg

Regitze og Clement. Jeg sagde de skulle åbne øjnene, så...

Det er så seriøse Katanga ønsker at være.

Det er december, men det ligner forår på nogle af træerne

Forårsblomster

Tilføj billedtekst

Jeg har altid gerne ville fange denne fugl bagfra, fordi den er helt blå, men den er ret kamarasky

Det er gået op for mig at jeg ikke rigtig har taget nogle billeder af campus, så her er lidt

Kæmpe kaktus

Vi skal have lækker fufuo

Spiser sammen med George - katangaboy

Køkkenet til ovenstående restaurent

Spildevand og vandløb mødes

Fisk og spildevand

Et sted på campus

Vi er begyndt at købe vand på pose. 1, det er herre meget billigere, 2. det er herre nemt at drikke af, for man kan bare have en i munden og så arbejde samtidig og så har man hurtigt drukket  en halv liter, 3. man ser ikke dum ud. Det skal måske nævnes at fotografen sidder med en i munden, mens hun tager billedet :)

Brunei og tøjvask

Det er længe siden vi har haft tid til at hænge ude på altanen

En mand jeg hilser på altid. Han gør rent her og har en cykel og en lyserød taske, så han fortjener et billede :)

Brunei by night

Vi er faktisk ret glade for vores pizza, men de puttede tun på, selvom jeg sagde fem gange, no tuna!

Klassekammerrater læser det sidste på trappen inden vi går ind i eksamensrummet

Det er jo jul - man bliver jo nærmest i julestemning

En tilfældig gade i central market, hvor de sælger stof

Kedelig cafeteriamad. Det ser måske ikke slem ud, men når der kun er ca. 5 retter og vælge imellem bliver alt kedeligt.

Campus

Lige inden eksamen

Stort flot trækrone

Projektarbejde, pizza at pool side og star :)

Ham her har selv malet en lang frise med Healthi Life reklame. Han har en skabelon, men så maler han alt op i hånden og giver det skygger og forskellige nyancer. Der ca. 10 ens reklamer. Han må være billig arbejdskraft. Mange af deres reklamer hernede er håndmalet.

Ghana uge 7 -- 23 – 29. september

Jeg havde lidt svært ved at komme ovenpå igen efter den dumme sygdom sidste uge, men nu har vi fundet havregryn, og vi får dermed lidt fibre (alt mad hernede er kulhydrater), håber det kan styrke maven lidt bedre i fremtiden, men jeg er på toppen igen nu.

Vi var i kirke i søndags. Det var en oplevelse, og jeg ved faktisk ikke om det var en af de gode. Jeg er vild med deres sange i kirken og jeg kan overleve det er 2 timers gudstjeneste, og de 45 min. prædiken med masser af gentagelser, men det med at snakke i tunger, det ligger altså ret fjernt for os. Det bliver sådan lidt sektagtigt, og både Regitze og jeg følte os lidt ilde til mode derinde. Så det er også bagefter svært at svare ærligt på om man kunne lide gudstjenesten og om vi vil komme fremover! Det var de to klassekammerater, som tog os med i kirken. Det viser sig så de begge er under uddannelse til at blive præst. Det tager fire år, og de gør det så ved siden af studierne. Du skal altså ikke gå på universitet som derhjemme, fordi Jesus var jo heller ikke universitetsuddannet. Dog kan man godt læse det her på KNUST. To af pigerne fra klassen havde været til gudstjeneste ved vores yndlings professor fra skolen, ham skal vi helt sikker ud og høre en dag.

Ellers havde vi viet weekend til at lave lidt skolearbejde i. Den blev forstyrret ret meget af folk som kom forbi hele tiden. Men det er nu meget hyggeligt. Jeg har aldrig haft så meget besøg, eller folk som banker på døren her, som jeg har haft derhjemme i al min tid på Grønjorden.

Det bedste her er om morgenen er der en dame som går rundt og sælger brød – lige til hoveddøren. Det er SÅ nemt. Faktisk behøver man nærmest ikke bevæge sig uden for Hostellet i løbet af en dag. Der er cafeteriet, der er kiosken og der er tv stuen, samt popkornboden, og underholdning i gårdspladsen med basketball og bare det at kigge på folk.

Eller måske er hende brøddamen ikke lige det bedste om morgenen, fordi hun går rundt og råber ”sukkerbread, butterbread, brownbread” (brownbread, as if!) hele morgen i to timer, så man bliver vækket af hende. Torsdag morgen blev vi også vækket kl 5!, af en mand ude i gårdspladsen som begyndte at prædike og bede! Han blev ved i ½ time. Ofte bliver vi også vækket af musik eller folk der taler i megafon (why??) kl. alt for tidligt om morgenen.

En dag i Cafeteriet havde Douglas F.C. København trøje på - det synes vi var pænt sjovt, så vi fik lov at tage et billede af ham. Pige ved siden af ved vi ikke hvad hedder, men Douglas og hende pigen er de sødeste mennesker i cafeteriet. Hun griner altid af os, når vi prøver at bruge det Twi vi har lært af Douglas eller af andre :)

Det er sjovt det der med de ikke kan lide at blive fotograferet. Da billedet overfor var taget, så slappede de begge af, og så var de friske på at tage flere billeder :) Nåhr.. så søde :)
Der er nok 5 -6 der arbejder i cafeteriet bag skranken, og der er nok i virkeligheden kun arbejde til 2-3, så man skulle tro når man kom derhen at man så fik hurtig betjening osv - men nej, det er der ikke noget der hedder her. Folk sidder bare og kigger på en når man kommer - som om de ikke ved hvad man skal der!?

Det er jo regntid og på det sidste er det begyndt at regne mere og mere. Forleden var der det vildeste regnvejr vi endnu har oplevet hernede. Vi elsker regnen, fordi så er her koldere, så vi render altid/ofte ud i det - Nigerianerne synes vi er skører (meeeen de er ikke afvisende for at tage med ud i regnen en anden gang :) )

Et lille skumringsbillede fra altanen. Det er så fint med farverne, grønt, rødt og blåt.

Jeps - det er os. Det er photoshootet, som skulle bruges til ISA, det er så blevet til en stor banner, og muligvis også nogle billeder på hjemmesiden. Hvis man da så vidste hvad adressen den var. De gør sig altså ikke så meget i internetadresser hernede

Vores to nye venner. Gaddafi (th) og Gaddafis ven (hihi vi kan ikke huske hvad han hedder).

Fyrer lige et par håndtegn af. Ja, jeg roder - intet nyt der.

Sommerfugl

Adr. Den var så KÆMPE stor. Nu kan man ikke se det her, men det var mindst 7 cm lang (og død) men PRØV AT TÆNK, hvis vi havde fundet den på værelset.... AHRG!!!

Vi har fået dørspion i vores værelsesdør, og ekstra lås med kæde og alt muligt. Så ved I det :)