B's BilledB(l)og: Ghana uge 9 -- 7.

VI HAR FÅET FRIKADDELLER!!!
Jahhh, det var fantastisk. Med sovs og kartofler!! (ikke brun sovs dog)

Vi inviterede Georgevich, Zel og Doris på dansk mad øl og rødvin. Zel var vild med frikadellerne og Georgevich var vild med sovsen, som han endte med at spise resten af, og Zel fik frikadeller med hjem. Det var SÅ lækkert. Vi er lidt trætte af maden hernede, så det var rart at få noget dansk for en gangs skyld.

Vi blev så også inviteret til mad ved Doris sammen med de to drenge. Her bød det sig så på Eba, hvilket vi har fået før, og det var ikke vores favorit! Doris’ var dog bedre end den tidligere ret, meeen vi bliver nok aldrig fan. Eba er en blanding af noget forskelligt tilsat en suppe blendet med noget forskelligt og stærkt og så med fisk og ko! – og så spiser man med fingrene. Man ruller Eba’en til en kugle og dypper det i suppen og synker. Vi fik dog en gaffel.

I weekenden var vi med ISA (International Student Association) ved Lake Volta. Lake Volta er verdens største inddæmmede sø. Vi skulle af sted midnat, kl. 2! (ja misvissende oplysninger) Heldigvis havde vi insider info, som fortalte os at de havde sagt midnat til alle afrikanerne og kl. 2 til os, da de ved vi kan overholde et tidspunkt! HAHA. Afgangstidspunktet var dog kl. 3.20.(!)

Busturen varede 7 timer og Nigerianerne kender ikke til stilhed. Det var jo midt om natten, og folk ville jo gerne sove, but no. I stedet blev der sat noget comedy talk på, som kørte i ca. 4 timer på repeat og hver show var nok ½ time!! Why?!. Derefter så vi Triple X og hørte radio på Twi resten af vejen, hvilket det jo kun var buschaufføren der forstod, da vi alle var internationale studerende.

Bådturen var fin, det var hyggeligt at snakke med de andre fra campus, men vi var alle ret trætte. Båden sejlede ud til en lille ø, hvor der var en masse dans og musik, som var rimelig turistet, så vi synes ikke det var så fedt, men vi fandt en lille sten med en god udsigt over søen og øen og fik taget en masse gruppebilleder.

Hjemturen var så en præcis gentagelse af turen ud: 4 timer comedy talk, Triple X og Twi-radio. Sådan.

AHRG!!! I sidste uge var vi på Immigrationskontoret. Vi skulle have forlænget vores visum. Vi troede egentlig at alt var i orden, fordi vi havde købt 6 måneders visum hjemmefra, de nævnte godt nok på ambassaden noget med, at vi kun skulle købe tre måneder, men vi blev ved med sige, at vi jo skulle være der i længere tid, og så gjorde de ikke mere ud af at forklare os hvorfor vi kun skulle have til 3 måneder. Det er så fordi det visum vi nu har, kan bruges til at rejse ind og ud af landet i 6 måneder, men vores ophold i Ghana gælder kun i 60 dage. Vi blev lidt pressede, da vi fandt ud af dette 10 dage før det udløb. Vi tog indtil immigrationskontoret, hvor vi troede vi bare skulle have et nyt stempel i vores pas. Vi skulle dog have en flybillet med og et billede af os selv, udfylde en formular og så betale 40 Cedi =150 kr pr. mdr. Godt så. Vi tog hjem igen.
I mandags tog vi så derind igen, her fik vi så at vide, at vi skulle have et recomandation letter fra KNUST!! AHRG, det havde vi ikke fået at vide første gang!!
Vi spurgte hvad vi skulle mere have med, nu når vi havde fået forskellige oplysninger de to gange;
- ”You just bring everything”.
- ”But what is everything?”
- ”Just everything”. Hallo mand, vi ved jo ikke hvad ALT er??!! Vi var godt sure og mugne den dag.
Tirsdag tog vi derinde igen, efter et par besøg på forskellige kontorer for at få vores recomandation letter fra KNUST.
Det er nu klaret. Det lyder måske ikke så slemt, men alt er bare så mega besværligt hernede. Det tager altid mindst 1 time at komme ind til byen (5,5 km til Kumasi). I byen er det bare så hektisk og forvirrende, så det dræner en ret meget, så vi ved bare, at vi kan nærmest ingenting kan, når vi kommer hjem fra byen igen, så vi forsøger at begrænse vores besøg derinde.

Sidst vi var derinde begyndte det at styrte ned. Det var van(d)vittig (muhaha), og da det var hen af eftermiddagen tror vi, at markederne havde tænkt at lukke for den dag pga. regnen, så da vi skulle hjem var det ret svært at få en tro-tro. Vi så folk proppe deres børn ind gennem vinduerne på tro-troen for at sikre at de kom med!! Vi droppede tro og valgte taxi i stedet, det er ca. 7 gange dyrere, men alligevel kun 5 cedi =18 kr. (offentligtransportpriser i Kbh. gå hjem) Trafikken var så vanvittig og vores taxachauffør valgte lige at lave en U-vending på en ensrettet vej(!).

Det er nu så hyggeligt at køre i tro-tro. Forleden holdt vi i kø, og jeg sad og stenede lidt ud af vinduet, da vi holdt ved siden af en ambulance. En af dem i bilen råbte ”Hello. I like it, I like it” (som jeg tror, betyder jeg kan godt lide jer eller hvide eller noget??), hvilket fik resten af tro-troen til at grine. Vi kom op til ambulancen et par gange og alle i ambulancen spurgte hvordan det gik og hvor vi skulle hen. Altid hyggeligt lige at have en lille snak fra bil til bil :).

En anden gang vi blev fanget i regnen var omkring Kejetia market. Her blev vi hævet i ly i et lille lagerrum af nogle sælgende damer. De begyndte straks at udspørge os om vi var jomfruer, gifte, hvor mange børn vi skulle have. Sådan en rigtig tøsesnak, som man jo altid har med vildt fremmed mennesker man lige møder :) Ingen af vores svar var rigtig gode nok, og de kunne ikke forstå vi ikke skulle have 10 børn!!! De havde hver mellem 7-15 eller noget, og pigerne var omkring 28 år gamle. Vi så både tilbudt at tage os af dens ene søn i 10 år og blive gift med den selvsamme kvindes bror! Vi afslog det hele. Det regnede stadig da vi gik fra dem, så vi fik en plasticpose til hovedet fordi; Det dur ikke at få vådt hår i Ghana – ens frisure bliver jo ødelagt!:)
Det gælder vist kun for alle pigerne i Ghana, som bruger timer hver 3 uge på at ordne hår. Der er næste ingen her med autentisk afrohår, alle har glattet det eller fået ekstension og lavet nogle bløde store slangekrøller.

Vores klassekammerater er altså herlige.
Spørger vi f.eks. Frances Carlos om noget, gør han ALT for at finde ud af det for os. Det ender ofte med at en gut ved navn Emmanuel hjælper os. Han har fundet materialer til os fra nettet om adressesystemet i Ghana, og andre småting. Det sjove er, at det aldrig er ham vi spørger, men det ham der ender med at hjælpe os, men han vil virkelig gerne. Intet er et problem for dem. Frances Carlos eller Andy vil også altid eskorterer os til byen eller til forskellige kontorer vi skal besøge, og de stiller altid spørgsmålstegn ved at vi gør ting selv! Vanvittigt crazy obrunier gør ting i Afrika helt selv!!! Vi har nu klaret os meget godt indtil nu.

Det er det samme inde i Kumasi. Spørger vi folk om vej, ender det ofte med de følger os hele vejen derhen:)

Der er nu også nogle gange negativ hjælp. Folk vil så gerne hjælpe at de bare svarer noget, hvilket ikke altid er rigtigt, men vi fanger den for det meste og får spurgt en anden inden vi bevæger os på vildspor.

Yeahhh, Frikadeller og rødvin

Det gode selskab

Regitze, Doris og jeg

Zel og Doris

Båd, Lake Volta, Bjerg

Lake Volta

Fine blomster, egentlig mest taget for Regitzes skyld :)

Hænger lige lidt ud på båden

Regitze og Daria

Haha, de her piger kender deres fotovinkler, jeg har kameraet fyldt med shot som disse.

En bette ø

Item 13 is assured = Mad og drikke er sørget for

Fin fin

Skyformationerne hernede er ret flotte

Tilføj billedtekst

Så kom vi af øen og vandrede alle sammen af den samme sti...

Regitze, Daria og jeg

Masser af gruppebilleder

Ja, det er så mig :)

Endnu engang fine skyer

Daria og mig

Tilføj billedtekst

Vi spiller lidt 6 Nimmt

Sidste søndags gik vi i cafeteriet og spurgte om de ikke kunne lave os en omelet med pølser og brød. Vi håbede at dette også kunne lade sig gøre i søndags, men der havde køkkenet for travlt, i stedet for kunne vi få fried rise! Vi er SÅ trætte af fried rice. Så vi købte selv ind til at lave omelet og sågar også pandekager. Mums.
Det er lidt svaret til alt. Vi har ikke egg stew, men I kan får fried rice.

Regnbue over Brunei

De hænger informationer om gudstjenester eller småforretninger op overalt, træer, skilte eller ligger dem på jorden, så man kan læse dem når man alligevel går og kigger ned i jorden hele tiden, fordi man skal være forsigtig hvor man træder pga. åbne kloaker og løst fortov.