Ghana uge 12. 28. oktober - 3. november 2011

Folk derhjemme spørger ofte til om vi passer skolen og laver lektier osv. men altså det GØR vi, det er bare ikke så spændende at skrive om, så det bliver der altså ikke meget af på bloggen. Det sværeste er dog, at det er svært at planlægge sin tid. Hele tiden kommer der en ekstra undervisningstime ind (eller aflysning) eller en aflevering. Hver gang vi planlægger, at nu bruger vi den dag på at lave det og det, så kommer der en aflevering ind, så vi må rydde kalenderen for at skrive den. For opgaverne er ikke givet på forhånd, de bliver bare givet ud efter underviserens forgodtbefindende og om de lige føler for at, nu er det tid til at skrive en opgave. Samtidig ’truer’ underviserne ofte med at lave en quiz, så vi sidder flittigt og studerer og så viser det sig at quizzen ikke bliver til noget alligevel… jaja, så har vi selvfølgelig lært lidt når vi har læst, men alligevel, det er lidt træls at læse ’forgæves’, når vi nu kunne have brugt vores tid på noget andet…!

Men altså den sidste uges tid er som sædvanlig brugt på at skrive afleveringer, opgaver og læse til test, men vi har nu også hygget os lidt. 

Fredag skulle vi ud og drikke de længe ventede øl med Peter fra klassen. Vi lærte så om Peter, at han er 30 år, har 2 børn (7 og 4 år), en appelsinfarm i nærheden af Bosumtwi Lake, har en restaurant i Kumasi, er konsulent for et NGO-projekt og er som os, også studerende…! Jeg spurgte hvornår han sov; ”After 2pm”  :).

Lørdag blev brugt på værelset med projekt, pludselig var dagen gået og vi skulle finde noget mad. Da vi stadig er trætte af maden, blev vi enige om at tage på Engineering Guest House, hvor der er restaurant med mad af europæisk standard, næsten. Her blev det til lækker mad, rødvin og dessert – uhm, total luksus :)

Søndag var det Aywasidae, hvilket betyder at Ashanti-kongen (Ashanti er den region vi bor i) kommer frem på sit palads og man kan komme og hilse på ham. Det er hver 42. dag, så vi ville gerne ind og se det. Vi tog Ali og Daria med og Daria tog nogle tyskere med, så det endte med vi var 16 obrunier og 1 ghaneser af sted. Det var lidt mærkeligt at være så mange, hvide og turister samlet på et sted, og Kongens palads var en stor turistmagnet. Vi kom 2 timer før det begyndte, så besluttede os at tage på et museum, som også var på paladset. Det var kongernes gamle hjem, men var nu indrettet til museum. Det var jævnt kedeligt, og guiden ligeledes. Han viste os en gammel telefon, og et fjernsyn og grammofonafspiller og hvor kongen havde sine glas, og hvor han spiste osv….

Vi tog over for at hilse på kongen, Otumfuo Osei Tutu II, er hans navn, men det var egentlig også lidt kedeligt. Der var mange turister, så vi kunne ikke sidde ned. Kongen kom i et stort optog med musik og sang til. Derefter satte han sig ind under et tag, og herefter kunne folk så komme og hilse på ham, og med folk, er det vist inviteret eller familiemedlemmer eller andet. Mere var der sådan set ikke i det.

Vi tog hjem og Regitze, Ali og jeg tog til Pool Side, fordi der var fest (på en søndag!) for alle graduate students = gratis mad og øl, samt godt selskab af klassekammerater (spring 1) og Planning students årgangen over os (spring 2). Det var mega sjovt og hyggeligt. Fik taget masser af gruppebilder, danset og badet. Folk er ret imponeret over at vi kan svømme, for det er der næsten ikke nogen obibinis der kan. Jeg har nu aftalt med en spring 2-dreng, at jeg skal lære ham at svømme :) 

Det lader til at en del har fødselsdage for tiden, og det kan vi så høre når vi studerer på værelset, for folk råber og skriger ude på gangene. Traditionen er nemlig, at man kaster vand på vedkommende. Som da vi var i cafeteriaet og mødte en dreng, som vi er på ”hej-niveau” med. Vi spurgte hvordan det gik, og han svarede, at han var våd, hvorefter cafeterie-manden, siger: Nå har du fødselsdag…! 

Mandag havde Annie fra klassen arrangeret at vi skulle fejre yndlings professorens fødselsdag, Dr. Inkoom (dog uden at give ham vand). Han er altså virkelig den bedste, og helt vild rar og sympatisk. Alle planning studerende man snakker med, har kun gode ord at sige om ham. Han ankom til vores klasse i den tro at han nu skulle høre brok omkring hvordan spring-kurserne foregår og der var problemer osv. Han blev pænt overrasket og glad, da han fandt ud af det var for hans fødselsdag. Vi gav ham en gave og alle hver og en af os fortalte ham nogle pæne ord. Det var hyggeligt.

Samme aften havde Zel fødselsdag. Vi har længe haft brug for en undskyldning for at få kage. Vores nabo har nemlig et lille firma hvor hun laver kager. Altså store lækre kager, med masser af glasur og pyntet fint og sådan noget. Så vi havde bestilt en til Zel. Samtidig lavede vi også lige et fødselsdagskort og pakkede nogle lakridsposer ind i hjemmelavet gavepapir. Da vi ankom til hans fødselsdagsfest, med alle gaverne var han fuldstændig målløs. Han sagde ingenting, stod bare der med gaverne i hånden. Det var ret sjovt. Som altid var der HØJT musik og masser af dans, som til en hver anden fest, hvilket gør det nærmest umuligt at snakke sammen - men hvem gider også det, når man kan danse. Vi fik lært et par Azonto-moves. Det er mega svært! Men elsker den dans, synes det ser helt vildt fedt ud, når man kan danse det rigtigt.

Vi skriver jo opgave om adressesystemet hernede. Adresser er bl.a. en fordel når du kalder efter nødhjælp og hjælpen så faktisk kan finde hvor du bor. Og det er gået op for mig at i en by som Kumasi med ca. 3-7 millioner indbyggere, så hører vi utrolig sjældent ambulancen. Måske er det fordi folk ikke kan sige hvor de bor, men i stedet måske tager en taxa til hospitalet. Jeg ved det ikke, men har kun hørt ambulance/brandbil 2 gange hernede. Og det ene gang var der ikke engang brand, der kørte brandbilen bare hen for at hente vand – men med udrykning på. Super. Men som Evens fra klassen siger, ”People have not insured their houses, so why put a fire to it?”!!! True-true.

Ophelia fra klassen fik arrangeret så vi kunne komme med til en Workshop i Ejusu omkring implementeringen af gadenavne og nummerering af huse. Det var en workshop for planners i forskellige distrikter, som mødtes for at lære én gang for alle hvordan man gjorde, så det kan blive ens i hele landet. Det var ret fedt at hun fik os med til det. Vi fik både stillet spørgsmål under workshoppen og snakket med nogle personer bagefter, som har været med til at skrive de guidelines, som Ghana skal bruge.

Vi har en Kristen gruppe, som mødes i vores køkken 2-3 gange om ugen, nogen gange snakker de i tunger, andre gange synger de, andre gange begge dele på en aften, hvilket betyder de er der i flere timer (de er der også i skrivende stund). I starten var vi bare glade de gange de ikke snakkede i tunger, og derfor bare sang, men nu er vi begyndt at blive ret trætte af sangene også. Både fordi de øver de samme sange og små fraser i flere timer, men også fordi koret er ikke fantastisk…. og deres forsanger simpelthen synger falsk….

Brøddamen

Myrer på badeværelset, de følger sådan en fint mønster. Vi har mange myrer på værelset. Men heller myrer en kakerlakker, som vi heldigvis ikke har set længe.

Vi har købt sukker - og lavet et ansigt i sukkeret

I tro-tro'en påvej til Paladset. Vi var så mange at vi kunne fylde en hel tro-tro og blive kørt direkte til paladset.

En mand med seriøse Tripe marks. Han bad altså selv om at få sit billede taget..

Påfulgle, i træerne. Jeg gad godt se sådan en fugl flyve.

Så venter vi på kongen. Han kommer til at sidde der inde bagerst til højre.

Mange folk i traditionelt tøj, venter på kongen.

Turister venter på kongen

 

Så var der lige en albino

Så kommer kongen i et langt optog - muligvis familiemedlemmer

Han bliver ført an af hornspillende folk

Det er så kongen under parasolen - hmm..

Folk der kommer for at hilse på kongen

Trommer

Det er kongen der sidder ned.

Det var her vi var

Spring hostel til højre og neders i bygningen har vi nogle gange timer

GRASAG (Graduate student event) ved Pool Side

Jeps, vi er nu J.P's slaver/koner - no difference. Han er chief of Spring - eller noget.

Men han tager sig godt af konerne

Ingen bliver snydt :)

Spring girls

Aften over Pool Side

Haha Clement fra klasse ville male sin bil sort - ingen succes

Spring folk

Vores klasse Spring 1, og Inkoom,

Gaver til Zel, med hjemmelavet gavepapir

Kage

Målløs Zel

Afrikanerne har det med at se ret stive ud på billeder, så jeg plager Zel om at smile

Det lykkedes ikke helt

Ny taktik; Say Chess, men så ser man bare lidt fjollet ud :)

Ingen store smil. Nåh ja, kagen skulle åbenbart være på alle billeder med samtlige gæster

Azonto dansere

Cafeterie folk. De er flinke

Når ghanesere spiser, er man altid inviteret. Vi siger ofte nej,dels fordi de spiser med fingrene og dels fordi vi ikke kan lide maden. Her deler vi en tallerken med nogen fra klassen - med gaffel

Reklame på en vores udkørsel fra hostellet om en ghanesisk tv-serie, som hedder Adams Apple.