B's BilledB(l)og: Ghana uge 11 -- 21.

I fredags var Stigs sidste hele dag her. Vi havde besluttet at tage på tur til Ntonso, vi fik Ali med og kørte af sted med tro-tro. Der ligger tre byer på række, Ntonso, Ahwiaa (skal udtales meget nasalt, og lærer aldrig at sige det) og en tredje... De er hver kendt for noget forskelligt. I Ntonso for Adrinka stof, som er tryk med ghanesiske traditionelle symboler på stof. Her var der rundvisning, og vi prøvede også selv at trykke på et stykke stof.
Derefter kørte vi videre til Ahwiaa, som er kendt for at skære figurer i træ. Her pressede alle os ret meget for at købe noget i deres bod. Det var ret trættende, men vi fik da købt lidt, bl.a. et kalaha-lignende spil og nogle spisepinde formet som en giraf :)
Vi gik en tur rundt i byen, og ned af sidegaderne, her var den flotteste udsigt. Her mødte vi en lokalpolitiker, og nogle andre lokale, som var meget villig til at lære os Twi. Politikeren vidste os rund i hans distrikt, som dækkede over ca. 6000 beboere. Han fortalte om de ambitioner han havde for landsbyen, en landsby er her 5000 beboere, og hvordan han godt kunne tænke sig et samarbejde med nogle NGO’er, så han bl.a. kunne få ryddet op i landsbyen (der var en stor skraldebjerg, midt i byen) og få flytte træskærerne ned til nogle ordentlige lokaler. Han var meget flink, og vi inviterede ham på øl på en bar. Han fortalte, at det er obligatorisk, at der er et byråd, og de skal udvikle landsbyen, men de får ingen penge af regeringen til at udvikle og forbedre, så det var svært at gøre noget som helst i landsbyen.
Vi gik derefter lidt videre rundt i byen. Den lå lidt på en bakke, så der var flot udsigt. Ind af en sidegade mødte vi nogle børn. Jeg tog et billede af to drenge, og viste dem det. Det fik dem til at kalde på alle deres venner, så til sidst havde vi en stor flok rundt om os. De var ret søde. Vi nåede aldrig den sidste by, som er kendt for lertøj, for vi var så trætte. Vi tog til Kumasi, og fik indisk til aftensmad. Mums.

Lørdag var jeg selv hjemme, da Regitze kørte Stig til lufthavnen i Accra. Dagen skulle bruges på aflevering, men som sædvanlig kommer der altid på besøg. Det er ret hyggeligt, men også ret demoraliserende. Jeg hængte ud med Clarence og Ekko hele eftermiddagen og aftenen, og de fik mig overtalt til at komme i kirke om søndagen. Som skrevet tidligere, var der nogle kristne som altid kom forbi. De opgav os - muligvis fordi vi sagde, vi ikke ville læse bibelen, hvis de kom med en. Ham drengen så mig så der søndag morgen, og jeg tror jeg fik bekræftet hans tro endnu mere, for han var MEGET glad for jeg kom, og jeg forestiller mig han virkelig har bedt for os, fordi vi var ”tabte sjæle”.
Denne gang i kirken snakkede de vildt meget i tunger, og det var så uhyggeligt at se på. Jeg måtte også fortælle Clarence og Ekko bagefter, at jeg altså slet ikke bryder mig om det. De forstod, fordi det jo er en besættelse der sker, men forstod ikke jeg ikke har lyst til at komme næste søndag… Da jeg kom hjem fra kirken efter 4(!) timer, havde Regitze lavet omelet. Best.roomate.ever. :)

De hylder Jesus og fodbold her lige meget. I kirken blev vi på et tidspunkt også bedt om at hylde Jesus, det foregår så på samme måde, som hvis der f.eks. var et mål til en fodboldkamp og man holdt med dem som scorede. Regitze og jeg kan en gang imellem hører nogle der råber og hujer i det fjerne, så spørger vi hinanden om der er fodboldkamp i gang eller om de hylder Jesus. De fleste gange er det Jesus. I søndags spillede Manchester United mod Manchester City – ikke at jeg normalt går op i sådan noget, men vi sad på værelset og lavede opgave, da der pludselig bare kom brøl og hujen udefra, igen var vi kort i tvivl, fordi de altså hylder Jesus HELE dagen om søndagen, men denne gang var det fodbold. Det var virkelig morsomt, og da kampen var slut løb alle drengene rundt ude på gangene og råbte og hujede.

Ellers er ugen stort set gået med at skrive projekt til uni. derhjemme og afleveringer til Uni. her.

Hov, jeg er blevet klogere siden sidst. Lazy-mans-dance er så ikke det officielle navn – go figure :) Men bliver kaldt Azonto. ALLE danser Azonto, og så siger de at vi hvide mennesker danser ens. Man kan se dans og video her. Rytmen hedder africa beat/rythm, hvilket jeg synes er ret sigende. Al musik har denne rytme, og man bliver sgu lidt træt af den, for alt musik lyder dermed ens. Eller også lyder musikken som resten af sangene på play-listen.

Billederne vi fik taget til photo-shootet er nu kommet på hjemmesiden, kan ses her, sammen med nogle af de billeder som blev taget, da vi var ved Lake Volta, man kan se dem under galleri.

Der er lige nu 62 danskere fra Design Skolen i Kolding. De bor lige ved siden af på et andet hostel, men det er stort set lykkedes mig ikke at møde nogen af dem. Regitze er dog støt ind i dem et par gange, og har bl.a. hilst på Elsebeth Gerner Nielsen. Men vi bliver ofte forvekslet med dem, og der er flere piger der siger hej til os nu, fordi de tror vi er dem. (Det er vores gæt, eller også er de piger der siger hej, piger vi rent faktisk har mødt før, men igen ikke kan kende) Men jeg er dog blevet spurgt om jeg var Karen eller Michelle, så jeg er ikke den eneste der ikke kan kende folk.

uh uh uh... vi har også afleveret stof ved skrædderen og skal hente vores kjoler om 2 uger. Åhr hvad vi er spændte. Hvis det bliver godt, skal vi have SÅ mange kjoler, og det koster jo ingenting. Stof = 55 kr og skrædderen og kun 55 kr...billigt...

I Nsonto laves farven til tryk af bark, som moses og koges i ca. 24 timer.

Regitze moser bark

Jeg stempler.

Nogen har det lidt svært med at finde de rigtige symboler

Der var også mange at vælge i mellem. De er lavet af skallen fra en kalabas og bundet sammen af stof fra gamle T-shirts

Vores strimler. Fra oven; Regitzes, Stigs og min.

Mine symboler betød noget med feminisme something (til venstre) og When time changes, change with time (til højre)

Det var så her vi var.

Rundt omkring i Ntonso var der malet med kul på væggene. Jeg spurgte vores guide om det betød noget. Det viste sig så at være en gammel professor, som var blevet skør, som malede på murerne.

Jeg synes det var ret fint det han malede. Vores guide synes det var ret underligt jeg tog billeder af det - but this is what I do :)

Wood carvers i Ahwiaa

Den flotteste udsigt over Ahwiaa

Losseplads midt i landsbyen

Stig, Regitze og Ali. Til højre lokalpolitikeren, til venstre; I don't know.

Pigerne var vilde med Ali :)

En mand der river? skraldet.

Geder som hygger sig

Regitze :)

Star

En moske

Børn

En bageovn

Tilfældig gade

Flere børn. Maria i det grønne, hun var sød.

Alle børnene kaldte den lille dreng for School boy. Han havde slået knæet og Ali trøstede ham :)

Ali forsøger at bære en gryde på hovedet. De var ret tunge

Firben som soler sig på en tue.

Regitze ligner et blåt juletræ

Vi må købe alt vandet i dunke. Vi drikker ret meget vand. Så meget at Andy, fra klassen, foreslå vi havde vores egen polytank i klassen. (Polytank er vandbeholdere til husene...)