B's BilledB(l)og: Ghana uge 13 -- 4.

Fredag tog jeg til Accra for at hente Carina. Hun kom kl. 22, så jeg tog hjem til vores anden mor Nana, og var der indtil de kørte mig ud og hentede hende i lufthavnen. Hele turen fra Kumasi til Accra varede 9 timer og Carina havde taget 10 timer om at komme fra Danmark til Accra (!) Det var lidt nederen lang bustur, men i bussen snakkede jeg med en dreng Bartholomew. Han spurgte om vi skulle dele en taxi, men vi skulle ikke samme vej, men fik ham til at hjælpe mig med at få en taxa til mig. Vi udvekslede selvfølgelig nummer, som man gør med stort set alle hernede (Når man ikke lige bilder dem ind at man ikke kan huske sit nummer i hovedet, eller man ikke har nogen telefon… Haha eller siger; ”Det er gør ikke nogen forskel om du får min nummer, for jeg tager aldrig telefonen eller jeg ringer aldrig, så hvis du vil mig noget, så må du skrive.” Hvilket jeg fik sagt til en gut, hvorefter min telefon ringer, og jeg tager den, da det var en fra klassen, som jeg gerne ville snakke med. Men de forstår ikke, at jeg ikke gider snakker i telefon. De siger de gør, og skriver så én eller to gange, og bagefter så ringer de så)

Næste dag tog Carina og jeg til James Town. Her var vi bl.a. oppe i et fyrtårn hvor vi kunne se ude over Accra. Vi gik en tur i de små gader i James Town, og pludselig var der et optog med en kiste forrest. Alle i rødt tøj, syngende og løbende og hujende efter kisten. Der var også drenge klædt i kvindetøj med make-up og paryk og det hele. Da vi spurgte hvad der foregik, svarede de at de bare havde det sjovt, og at de fejrede den person som var død. Altså en lidt omvendt begravelse end derhjemme. Vi lærte så senere af Nana, at dette vist bare var noget der foregik i James Town og en almindelig begravelse er ret sørgelig.

Vi ville tage til Labadi Beach og Bartholomew havde sagt han boede i nærheden dagen før. Skrev til ham da vi var i tro-tro på vej dertil. Det viste sig vi var i en forkert tro-tro og vi blev sat af i lidt i midten af ingenting. Mens vi stod der og overvejede om vores næste skridt skulle være en taxa eller anden tro-tro, stiger Bartholomew ud af en taxa. Han spørger om vi stadig er på vej til stranden og så var vi ellers på vej dertil i hans taxa med hans ven Prince. Det var ret morsomt at møde ham igen. Vi slappede af på stranden og snakkede lidt. Derefter tog vi på en bar og spillede lidt pool.

Søndag havde vi aftalt med Nana at tage med i kirke og så tage bussen til Kumasi. Det var lige en tre timers lang gudstjeneste, fordi der var høstfest og derfor var der en masse donationer fra folk som har samlet ind til en ny kirke de skal have, det var lige lang tid nok i kirken. Denne gang var det dog mere som derhjemme med salmer og orgel, men selvfølgelig også med dans :)

Fordi Carina er her har vi stort set lavet noget hver dag. Taget ud til tre landsbyer for at kigge på og købe lidt vævet kente cloth, været i butterfly sanctuary, været på markedet og købe stof, men den bedste dag var tirsdag hvor vores klassekammerat Clement tog os med til hans hjemby, hvor hans familie har en perlefabrik. Det var simpelthen så hyggeligt, Clement er i familie med stort set hele landsbyen. Perlerne laves af knust, stampet glas hvor der i blandes noget pulverfarve. Pulveret drysses ned i nogle lerfade med huller i forskellige størrelser og former og i midten sidder en lille pind, så der selvfølgelig bliver et hul i midten af perlen. Lerfadet med pulveret kommer så i en ovn i ca. to timer og så er glasset smelte til perler. Vi gik lidt shop af amok i perlehalskæderne, som jo egentlig ikke er beregnet til at putte om halsen, men om livet, fordi det er til ens mand…
Vi blev også inviteret på aftensmad, som bestod af fufu og ligth soup med fisk og krappe. Dette spiser man med fingrene og af samme skål. Så sad vi ellers der under åben himmel i mørket og spiste, og det smagte skønt. Hans familie var så søde, og tilbød os at sove ved dem, og dette er nu vores andet hjem i Ghana, så vi kunne altid komme tilbage :)

Vi har selvfølgelig også været i skole og i tirsdags fremlagde Regitze og jeg om fattigdom og hjemløse i Danmark. Det gik ret godt og var ret sjovt. De skulle lige have forklaret sociale hjem og dagpenge og sådan, fordi det kender de ikke. Ellers er vores undervisning blevet ret meget aflyst i denne uge. Jeg havde en fornemmelse af at vores undervisning ville blive aflyst torsdag, og som Ali siger; ”It’s not a feeling, it’s an experince”.

Jeg har også haft den fornøjelse at blevet vækket kl. 6.30, tre gange af telefonen i denne uge!! Hvad sker der, hvorfor tror folk vi er oppe der?! Jeg har nu spurgt samtlige i denne uge, hvornår de står op, og det viser der er en tendens til at stå op omkring kl. 4.00 -4.30.(!) Og sengetid omkring 23-24! De må have et andet stofskifte end os.

Stranden i James Town

Udsigt fra Light House. Kongens plads i forgrunden.

Fiskerlandsby i James Town

Lidt typisk by oppefra

Fiskerbåde

Små hjem ved vandet

Nyder udsigten på Rising Pheonex

Christiansborg, som danskerne har bygget, Uso som det hedder nu. Her bor præsidenten og det ret forbudt at tage billeder af bygningen... :)

Bartholomew til venstre og hans ven Prince

Julen er kommet til de varme lande

I begyndelsen troede vi at denne fugl var sjælden hernede, da vi så meget få af dem. Nu er de over det hele, og er vist træk fugle. Den/dem vi så i begyndelsen var vist nogle smuttere der havde taget af sted for tidligt.

Idyl i en landsbyen Woonoo (udtales Òno)

Nåhhrrr....

På besøg ved Clements familie

Lerfade hvor glaspulveret kommer i

Der fortælles

Ovnen

Det færdige resultat

Cocoa-bønner

Der handles perler

Vi spiser cocoa

En gå tur i en Papay-plantage

Inden man spiser af samme skål, vasker man hænder

Hygge i natten

De boede ca. 20 familiemedlemmer i dette familiekompleks. Hvor der er fælles gårdsplads

Havde lige en punktering på vej hjem. Clement var ret trænet i det, og havde også prøvet det før. Jeg har aldrig oplevet det før.

Perlehøsten

Carina på vej til butterfly sanctuary

Et totalt sejt træ, som har udviklet torne, fordi det er meget blødt, så når dyrene kommer og læner sig op af det, så vælter det. Når det så er blevet ældre og større så holder det op med at lave torne. Smart.