Ghana Uge 14 -- 11. – 17. November 2011

Vi er blevet så glade for Ghana og i forhold til alt det vi gerne vil se har vi besluttet os at blive her indtil d. 11. januar med landing i DK d. 12 januar 2012. Det er vi ret glade for, men vi er klar over vi får travlt de næste par måneder med eksamener, opgaver og oplevelse. Dette er også grunden til dette indlæg ikke blev opdateret til tiden, som er hver torsdag (undskyld Regitzes mor) :).

Vi er ved at gå ind i dry season, dvs. mindre regn og mere sol og masser af varme, bare ikke om natten. Regitze vågnede op forleden og frøs på værelset, men det var også kun 28 grader(!)

Sidste weekend tog vi til Kintampo sammen med Zel, Doris og Carina. Zel havde aldrig set vandfald og i Kintampo har de to. Vi tog af sted om eftermiddagen velvidende at det tog 3-4 timer at køre dertil. Vi tog en taxi til en station hvor der kørte en alm. bus. Der var kun 3 ledige pladser tilbage så vi sagde ja til at side på gangen. Lige som vi tog vores tasker ud af taxien kørte bussen... så stod vi der, flot. Nå vi tog taxien videre til en tro-tro station og tog en tro-tro dertil. 4 timer i elendige sæder til Kintampo... TIA (This Is Africa).

Vi tog ud for at se Kintampo falls først. Stedet var rigtig flot og vandfaldet 25 m. Vi havde læst i vores guide bog er der her boede dværge som aldrig var blevet set! ;) Som altid har vi en guide med når man skal se et eller andet naturagtigt. Vi spurgte dem om de kendte til den hule vi også havde læst i vores guidebog skulle være der. Det gjorde de ikke og det endte med guiderne stod og læste i vores guidebog... Nice.

Efter vi havde taget mange billeder og spist lidt morgenmad ved vandfaldene blev guiderne lidt utålmodige og gik. Hvilket passede os fint, da det er lidt sjovere at gå rundt selv. Vi tog turen op af de af de 152 trin fra vandfaldet og fandt selv hulen. Det var ret fint og man kunne stå inden under vandfaldet under en klippe. Vi tog videre til Fuller falls i nærheden, hvor vi badede i vandfaldet. Lækkert.

Om aftenen gik vi en tur i den lille by. Forhold til byens størrelse var der ret mange barer forhold til kirker, og der var da også en kirke vi var i tvivl om var en bar eller kirke, da vi kunne høre støj af jubelråb indefra bygningen vi ikke kunne se forskel på var en spot eller en kirke. Vi går på gaden og snakker om, om det er en spot og om ser de fodbold eller om det er en kirke og de hylder Jesus. Lige i mens vi siger dette kommer der en mand løbende ud med hænderne overhovedet og ser meget glad ud. Lige som vi fuldender sætningen råber han Jeeesus.... sååådan så fik vi det på plads. Ha. Kirken havde dog længere åbent end barerne havde i byen.

Carina tog efter vi var i Kintampo videre op nordpå til Tamale og Molepark. jeg indrømmer blankt at jeg var lidt bekymret for at hun skulle rejse rundt selv, men som altid viser Ghana sig fra sin bedste side og alt flasker sig, hun fandt en guide som rejste rundt med hende, så hun var slet ikke alene. 

Imens hun var af sted har Regitze og jeg ellers knoklet med opgaver til skolen. Det værste er, at man ALDRIG kan planlægge sin tid hernede. Underviserne kommer lige i tanke om sådan nogle hovsa opgaver som; "Jeg har glemt at sige, at I også skulle lave en rapport ud fra Jeres fremlæggelser". Eller en anden prof. som siger "I skal lige lave en fremlæggelse til næste uge, det har jeg også sagt til jer." Der var dog ingen af os som havde hørt det... Eller også bliver undervisningen aflyst og flyttet, så man på den måde heller ikke kan planlægge sine eftermiddage, da undervisningen bliver flyttet dertil og eller sine morgener, når undervisningen er aflyst (der kan man selvfølgelig lave opgave, men ikke når man allerede er kommet i skole og får at vide at undervisning er aflyst)

Vi har længe forsøgt at få en aftale med vores head of department da han skulle give os nogle oplysninger til Aalborg universitet men også fordi han havde lovet at skaffe et møde til os med dem som laver adressesystmet i Kumasi.  Vi har skrevet mange mails til ham og besøgt hans kontor lige så mange gange men i torsdags fik vi ham. Vi var ellers ved at blive gode venner med hans sekretær, som havde lidt ondt af os over han ikke læste sine mails. Men vi lurede at han var færdig med undervisning og gik direkte på hans kontor inden han kunne nå at forsvinde igen. Fik et møde med ham og allerede 1,5 time senere sidder vi til møde med firmaet som står for adressesystemet. Ironisk nok er firmaet lidt svært at lokalisere. Det ligger på den store vej ind mod Kumasi modsat Binatone (et firma), det var den placering vi fik oplyst. Ingen brug af addresser og så lå det slet ikke lige modsat Binatone. Adressefirmaet er det firma der har sat vejnavne og husnumre op Kumasi, men gør så ikke brug af det selv – skørt.

På vej ned til vandfaldet

Øh.. yes vi klarede det..

Nyder min første (og sidste) Africa Cola foran Kintampo Falls

Jeps vi ser alle dumme ud - men guiden er ham som læser i guidebogen... (til venstre)

Mig

yeah

Stort og flot - Carina ude til venstre

Vi gik videre op til niveau 1 af vandfaldet, hvor man kunne gå ind i en hule (Vandfaldet var i 3 niveauer). Vi er allesammen her på billedet.

Jeg er inde under springvandet og Zel på den anden side

Drikker Club. Ikke nær så god som Star. Club er fra Accra området, og Star er fra Kumasi-området, så det godt vi er i Kumasi, så vi kan få vores Star hele tiden.

En flot hane. Mange af deres haner er ret flotte hernede

Jeps, det var så her vi var

Da vi skulle videre til Fuller Falls, kørte vi af en lang grusvej. Det støvede så meget af Zel blev helt rødhåret.

Regitze hygger i Fuller Falls.

Niceness

Oppe ved begyndelsen af vandfaldet stod et kors, og forneden var der lækkert svømmeområde

Regitze har en ting med kameraer og dét at se normal ud :)

Kitchen AND Dressing Room - PLEASE. Og begge ting var så nede bag ved klippen halvejs inden i skoven/junglen

I Kintampo er Ghanas centrum - and the universe (??)

Jeg har fået afrikanerkjole. 100 kr for stof og syning.

Min computer driller lidt hernede i varmen, og har det med at gå ud fordi den bliver overophedet. Jeg overvejer at kontakte en af disse meget troværdige specialister, som har opslag rundt omkring på campus

Falsk reklameføring. Hun skriver hun sælger spaghetti bolognese, men vi er kommet forbi et par gange og spurgt efter det, og hun bliver ved at sige, at hun vil begynde fra på mandag. Et par mandage senere kommer vi igen, og hun siger at der er ikke noget marked for det. Men dame, du har jo ikke prøvet. Vi vil købe. Vi vil have spaghetti bolognese - alt andet en cafeteria mad

Et opslag på vores fakultets informationstavle. Thick tall er ikke correct engelsk, og is not even Ghanaianisms. Ghanaianisms er svært.

Vi har været i cafeteriets køkken!!! På trods af at der står "Staff only - No entry" vader alle andre (obibinies - afrikanerne) ind og ud af køkkenet for at hente mad. Hver gang vi bestiller bliver vi pænt bedt om og sætte os ned og vente på maden. Vi synes det er særbehandling, derfor vil vi gerne derind. Flere gange har vi fået vores 'madbillet' i hånden, men inden vi er nået i køkkenet kommer Douglas og tager den ud af hånden på os og siger noget på twi og griner meget. Vi griner alle, de laver et par fagter og griner lidt mere. Vi griner lidt mere, men i sidste ende har vi stadig ikke fattet hvorfor vi ikke må gå derind. Men nu har vi været der, men det hjalp ikke. Vi fik ikke maden hurtigere af den grund. Cafeteriet er ikke verdens hurtigste. Georgevich står i baggrunden og venter på sin mad.