Om mig

Mit billede
Billeder taget på min vej... Der findes nu også en facebookside, som pendant til bloggen, find den på www.facebook.com/gadeliv

torsdag, december 01, 2011

Ghana - Uge 16 -- 25. november – 1. december 2011

Der er ikke sket så meget på opleveren i denne uge, spring til billederne hvis indlægget er kedeligt – Regitze ser sjov ud . :)

Vi tog til Accra i torsdags, men da undervisningen var blevet udsat kom vi først af sted fra Kumasi kl. 19 og det er lige en 5-6 timers bustur. Dvs. vi ankom lidt over midnat. Vi kunne ikke tage hjem til Nana på det tidspunkt, så havde fundet et hotel i vores guidebog, og havde oplyst ham jeg kørte i bus med sidst jeg tog til Accra, og som Carina og jeg tog på stranden med sidst, at vi kom til Accra. Han var meget bekymret for at vi kom så sent, og kom derfor og hentede os på VIP station (Det er busserne man kører med. VIP –sådan, no less. Det er den bedste måde at transportere sig på her i Ghana, dog også den dyreste, men man gider altså ikke kører i tro-tro i 6 timer. I VIP er sæderne brede og man kan både læne sig tilbage og smække fødderne op, og så viser de African Magic tv – uhhh… det er godt (NOT, men sjovt) )
Nå, men han fulgte os til hotellet, hvilket egentlig var rart nok kl. sent i Accra. Vi tog hjem til Nana næste dag. Det var rart at være tilbage. Der er så dejlig roligt. Vi skulle bruge weekenden på at skrive opgave, tage til et møde mandag og lave research i et område i Accra hvor de har lavet et pilot-projekt med at sætte vejskilte og husnumre op, og Nana boede stort set lige ved siden af, så kun ganske få penge med taxa dertil.
Vi blev også inviteret med til et teaterstykke af datteren i huset. Hendes kirke havde en opførsel, som hed ”Do you know God” som blev opført på en drenge boarding school. Der var nogle problemer med noget kommunikation, så vi var der 4 timer før at stykket skulle starte, og alt i alt var vi a sted i 7 timer, for dette stykke, som vi OVERHOVEDET ikke fattede noget af. Lyden var dårlig, og stykket gav ingen mening, men drengen på skolen var elle vilde. Det var ret morsomt. De dansede og sang med på alle sangene, og Azonto kan åbenbart danses til ALT. Alt i alt var det ok, og jeg fik en Cafe Latté, fordi vi tog ud for at få noget at spise i ventetiden… Nice. Rigtig kaffe. Jeg kan egentlig slet ikke tåle kaffen hernede. Jeg tror det er varmen, jeg begynder at ryste af det…?, men det holder mig ikke tilbage.

Efter mødet mandag, mødtes vi igen med drengen, der kørte os til hotellet midt om natten. Vi spillede lidt pool og hyggede inden vi ville tage bussen tilbage om natten, for at være tilbage tidligt i Kumasi, så vi ikke brugte dagen på transport. Da han havde gjort så meget for os, og altid betalt drinks og taxi, ville jeg gerne betale ligesom, jeg synes det hører sig til, at man deler udgifter.
Det var dumt! Jeg tror jeg kom til at kastrere ham.
Han kunne ikke lide at piger betalte, og jeg kan ikke lide at en person betaler alt. Så fik vi en snak om det, men han var ikke tilfreds. Nå han hader da os ikke, for han har lige skrevet i dag…

I dag har vi været til vores sidste undervisning. På mandag begynder den første eksamen. Vi er dog ikke helt tilfredse med underviserne hernede. De har ikke tid til at undervise, så der er ret mange at vores timer der er blevet aflyst, men vi klarer den nok – håber jeg. Eksamenerne er skriftlige, uden hjælpemidler (og ordbog) og i HÅNDEN. Set back. Desværre har jeg fået ondt min musehånd igen, og derfor gør det også ondt at skrive, men jeg prøver at skåne den, så jeg er klar til de næste par uger med eksamener.

Observation: Der er utrolig mange der sover mens der er på arbejde. Det er lidt sjovt. Måske er det fordi de sover så lidt eller også er det fordi der ofte er ansat 3-4 personer om at lave én mands arbejde??
Det er de her render, som fungerer som kloaksystem. Her er de fine rene, men mange steder i centrum af Kumasi er de fyldt med affald. Regitze har også lavet stuntet og falde ned i en. Det er dumt. Det gør hun ikke igen.

Trafik og dyreliv fungerer fint sammen

Aftenbillede fra Accra

Tilbage ved Nana - morgenmad på sengen :)

Dumping of refuse her is prohibited. Offenders will be prosecuted by order!
Nogen har ikke forstået skiltet..

Umh Caffe latté og Frappé

Kultegning på husmur

Vi blev vist rundt i et "slum"område hvor de havde sat husnumre op. Her bor mennesker og dyr sammen i fin harmoni.

Igen samme område udefra. Dette var et muslimsk område

Vi spiller pool

Hun er herre skarp - den bedste spiller på holdet

Nyder nogle drikkevarer

Den bedste morgenmad. Desværre har vi kun én dåseleverpostej tilbage til resten af vores tid her..! Krise.

Vores nye ven en svensketalende gambianer. Han kom forbi da vi sad og lavede julestjerner. Han ville se hvordan vi lavede dem, men min tålmodighed var opbrugt, da min stjerne gik i stykker. Regitze var meget tålmodig og lærte ham og lave en julestjerne. Bagefter forstod han, hvorfor jeg ikke gad at lave flere stjerner.

Han var meget glad, da han endelig var færdig

Julepynt på vores dør :)

Regitze når hun koncentrerer sig

Vi var til Book launch af en bog en del af vores professorer har været med til at lave. Det var en oplevelse. Der er både blinkende lysguirlander, balloner og auktion hvor de solgte den første bog for 10200 Ghana Cedi = 37.740 DDK. wtf...Der er nogen der har for mange penge, og så gik pengene ikke engang til et godt formål, det gik til professorerne (tror vi, vi havde lidt svært ved at forstå hvad der foregik derinde. Så når alle grinte, prøvede vi også at grine - vi skulle jo nødig skille os ud...)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar