Fredag tog jeg til Accra for at hente Carina. Hun kom kl.
22, så jeg tog hjem til vores anden mor Nana, og var der indtil de kørte mig ud
og hentede hende i lufthavnen. Hele turen fra Kumasi til Accra varede 9 timer og
Carina havde taget 10 timer om at komme fra Danmark til Accra (!) Det var lidt
nederen lang bustur, men i bussen snakkede jeg med en dreng Bartholomew. Han
spurgte om vi skulle dele en taxi, men vi skulle ikke samme vej, men fik ham
til at hjælpe mig med at få en taxa til mig. Vi udvekslede selvfølgelig nummer,
som man gør med stort set alle hernede (Når man ikke lige bilder dem ind at man
ikke kan huske sit nummer i hovedet, eller man ikke har nogen telefon… Haha
eller siger; ”Det er gør ikke nogen forskel om du får min nummer, for jeg tager
aldrig telefonen eller jeg ringer aldrig, så hvis du vil mig noget, så må du
skrive.” Hvilket jeg fik sagt til en gut, hvorefter min telefon ringer, og jeg tager den, da det
var en fra klassen, som jeg gerne ville snakke med. Men de forstår ikke, at jeg
ikke gider snakker i telefon. De siger de gør, og skriver så én eller to gange, og
bagefter så ringer de så)
Næste dag tog Carina og jeg til James Town. Her var vi bl.a.
oppe i et fyrtårn hvor vi kunne se ude over Accra. Vi gik en tur i de små gader
i James Town, og pludselig var der et optog med en kiste forrest. Alle i rødt
tøj, syngende og løbende og hujende efter kisten. Der var også drenge klædt i
kvindetøj med make-up og paryk og det hele. Da vi spurgte hvad der foregik,
svarede de at de bare havde det sjovt, og at de fejrede den person som var død.
Altså en lidt omvendt begravelse end derhjemme. Vi lærte så senere af Nana, at
dette vist bare var noget der foregik i James Town og en almindelig begravelse
er ret sørgelig.
Vi ville tage til Labadi Beach og Bartholomew havde sagt
han boede i nærheden dagen før. Skrev til ham da vi var i tro-tro på vej
dertil. Det viste sig vi var i en forkert tro-tro og vi blev sat af i lidt i
midten af ingenting. Mens vi stod der og overvejede om vores næste skridt skulle være en taxa
eller anden tro-tro, stiger Bartholomew ud af en taxa. Han spørger om vi
stadig er på vej til stranden og så var vi ellers på vej dertil i hans taxa med
hans ven Prince. Det var ret morsomt at møde ham igen. Vi slappede af på
stranden og snakkede lidt. Derefter tog vi på en bar og spillede lidt pool.
Søndag havde vi aftalt med Nana at tage med i kirke og så
tage bussen til Kumasi. Det var lige en tre timers lang gudstjeneste, fordi der
var høstfest og derfor var der en masse donationer fra folk som har samlet ind
til en ny kirke de skal have, det var lige lang tid nok i kirken. Denne gang
var det dog mere som derhjemme med salmer og orgel, men selvfølgelig også med
dans :)
Fordi Carina er her har vi stort set lavet noget hver dag.
Taget ud til tre landsbyer for at kigge på og købe lidt vævet kente cloth,
været i butterfly sanctuary, været på markedet og købe stof, men den bedste dag
var tirsdag hvor vores klassekammerat Clement tog os med til hans hjemby, hvor
hans familie har en perlefabrik. Det var simpelthen så hyggeligt, Clement er i
familie med stort set hele landsbyen. Perlerne laves af knust, stampet glas
hvor der i blandes noget pulverfarve. Pulveret drysses ned i nogle lerfade med
huller i forskellige størrelser og former og i midten sidder en lille pind, så
der selvfølgelig bliver et hul i midten af perlen. Lerfadet med pulveret kommer
så i en ovn i ca. to timer og så er glasset smelte til perler. Vi gik lidt shop
af amok i perlehalskæderne, som jo egentlig ikke er beregnet til at putte om
halsen, men om livet, fordi det er til ens mand…
Vi blev også inviteret på aftensmad, som bestod af fufu og ligth soup med fisk
og krappe. Dette spiser man med fingrene og af samme skål. Så sad vi ellers der
under åben himmel i mørket og spiste, og det smagte skønt. Hans familie var så søde, og tilbød os at
sove ved dem, og dette er nu vores andet hjem i Ghana, så vi kunne altid komme
tilbage :)
Vi har selvfølgelig også været i skole og i tirsdags
fremlagde Regitze og jeg om fattigdom og hjemløse i Danmark. Det gik ret godt
og var ret sjovt. De skulle lige have forklaret sociale hjem og dagpenge og
sådan, fordi det kender de ikke. Ellers er vores undervisning blevet ret meget
aflyst i denne uge. Jeg havde en fornemmelse af at vores undervisning ville
blive aflyst torsdag, og som Ali siger; ”It’s not a feeling, it’s an experince”.
|
Det færdige resultat |
|
Cocoa-bønner |
|
Der handles perler |
|
Vi spiser cocoa |
|
En gå tur i en Papay-plantage |
|
Inden man spiser af samme skål, vasker man hænder |
|
Hygge i natten |
|
De boede ca. 20 familiemedlemmer i dette familiekompleks. Hvor der er fælles gårdsplads |
|
Havde lige en punktering på vej hjem. Clement var ret trænet i det, og havde også prøvet det før. Jeg har aldrig oplevet det før. |
|
Perlehøsten |
|
Carina på vej til butterfly sanctuary |
|
Et totalt sejt træ, som har udviklet torne, fordi det er meget blødt, så når dyrene kommer og læner sig op af det, så vælter det. Når det så er blevet ældre og større så holder det op med at lave torne. Smart. |
|
Carina og et kæmpe træ |
|
Mig i et træ, der hedde de tre søstre, da det er tre træer der er vokset sammen |
|
Et højt træ |
|
Der var så dejligt og fredeligt i Bobiri hvor sommerfugleparken er |
Klokken er 2, og går snart i seng. Har dog planer om mindst 7 timers søvn. De må hvile midt på dagen med de tider du nævner! :-)
SvarSletDejligt at i hygger jer dernede!