Ghana uge 7 -- 23 – 29. september

Jeg havde lidt svært ved at komme ovenpå igen efter den dumme sygdom sidste uge, men nu har vi fundet havregryn, og vi får dermed lidt fibre (alt mad hernede er kulhydrater), håber det kan styrke maven lidt bedre i fremtiden, men jeg er på toppen igen nu.

Vi var i kirke i søndags. Det var en oplevelse, og jeg ved faktisk ikke om det var en af de gode. Jeg er vild med deres sange i kirken og jeg kan overleve det er 2 timers gudstjeneste, og de 45 min. prædiken med masser af gentagelser, men det med at snakke i tunger, det ligger altså ret fjernt for os. Det bliver sådan lidt sektagtigt, og både Regitze og jeg følte os lidt ilde til mode derinde. Så det er også bagefter svært at svare ærligt på om man kunne lide gudstjenesten og om vi vil komme fremover! Det var de to klassekammerater, som tog os med i kirken. Det viser sig så de begge er under uddannelse til at blive præst. Det tager fire år, og de gør det så ved siden af studierne. Du skal altså ikke gå på universitet som derhjemme, fordi Jesus var jo heller ikke universitetsuddannet. Dog kan man godt læse det her på KNUST. To af pigerne fra klassen havde været til gudstjeneste ved vores yndlings professor fra skolen, ham skal vi helt sikker ud og høre en dag.

Ellers havde vi viet weekend til at lave lidt skolearbejde i. Den blev forstyrret ret meget af folk som kom forbi hele tiden. Men det er nu meget hyggeligt. Jeg har aldrig haft så meget besøg, eller folk som banker på døren her, som jeg har haft derhjemme i al min tid på Grønjorden.

Det bedste her er om morgenen er der en dame som går rundt og sælger brød – lige til hoveddøren. Det er SÅ nemt. Faktisk behøver man nærmest ikke bevæge sig uden for Hostellet i løbet af en dag. Der er cafeteriet, der er kiosken og der er tv stuen, samt popkornboden, og underholdning i gårdspladsen med basketball og bare det at kigge på folk.

Eller måske er hende brøddamen ikke lige det bedste om morgenen, fordi hun går rundt og råber ”sukkerbread, butterbread, brownbread” (brownbread, as if!) hele morgen i to timer, så man bliver vækket af hende. Torsdag morgen blev vi også vækket kl 5!, af en mand ude i gårdspladsen som begyndte at prædike og bede! Han blev ved i ½ time. Ofte bliver vi også vækket af musik eller folk der taler i megafon (why??) kl. alt for tidligt om morgenen.

En dag i Cafeteriet havde Douglas F.C. København trøje på - det synes vi var pænt sjovt, så vi fik lov at tage et billede af ham. Pige ved siden af ved vi ikke hvad hedder, men Douglas og hende pigen er de sødeste mennesker i cafeteriet. Hun griner altid af os, når vi prøver at bruge det Twi vi har lært af Douglas eller af andre :)

Det er sjovt det der med de ikke kan lide at blive fotograferet. Da billedet overfor var taget, så slappede de begge af, og så var de friske på at tage flere billeder :) Nåhr.. så søde :)
Der er nok 5 -6 der arbejder i cafeteriet bag skranken, og der er nok i virkeligheden kun arbejde til 2-3, så man skulle tro når man kom derhen at man så fik hurtig betjening osv - men nej, det er der ikke noget der hedder her. Folk sidder bare og kigger på en når man kommer - som om de ikke ved hvad man skal der!?

Det er jo regntid og på det sidste er det begyndt at regne mere og mere. Forleden var der det vildeste regnvejr vi endnu har oplevet hernede. Vi elsker regnen, fordi så er her koldere, så vi render altid/ofte ud i det - Nigerianerne synes vi er skører (meeeen de er ikke afvisende for at tage med ud i regnen en anden gang :) )

Et lille skumringsbillede fra altanen. Det er så fint med farverne, grønt, rødt og blåt.

Jeps - det er os. Det er photoshootet, som skulle bruges til ISA, det er så blevet til en stor banner, og muligvis også nogle billeder på hjemmesiden. Hvis man da så vidste hvad adressen den var. De gør sig altså ikke så meget i internetadresser hernede

Vores to nye venner. Gaddafi (th) og Gaddafis ven (hihi vi kan ikke huske hvad han hedder).

Fyrer lige et par håndtegn af. Ja, jeg roder - intet nyt der.

Sommerfugl

Adr. Den var så KÆMPE stor. Nu kan man ikke se det her, men det var mindst 7 cm lang (og død) men PRØV AT TÆNK, hvis vi havde fundet den på værelset.... AHRG!!!

Vi har fået dørspion i vores værelsesdør, og ekstra lås med kæde og alt muligt. Så ved I det :)

Uge 6 --- 16 - 22. september 2011

I sidste weekend tog vi på weekendtur til Bosumtwi lake, som er en sø lidt syd fra Kumasi. Vi har mødt en phd. studerende som havde været i Danmark, som sagde ”jeg kører jeg bare lige dertil, der ikke særlig langt”. Det var alligevel 1,5 time lang tur, men meget flinkt af ham, og meget mere overskueligt end at finde ud af tro-tro og taxi. Vi boede på Rainbow Garden Village, og det var simpelthen så fantastisk der. Jeg troede slet ikke jeg havde brug for at slappe af og komme væk fra KNUST, men det havde jeg helt bestemt fandt jeg ud af. Det var så fredeligt og så idylliske og smukt. Det var et ret turistet sted, med kun hvide mennesker, maden var god og man kunne få øl – toppen. Vi lavede stort set ikke andet end at dase den ved søen, læse bøger og gå en tur ad den eneste vej der var i området. Stedet havde ret mange dyr; får, æsel, katte, hunde og så var der fugle og sommerfugle. Den ene dag da vi gik en tur fulgte den ene hund os hele vejen i 3-4 timer, den ville slet ikke gå hjem, og da vi vendte om og gik hjemad, ventede den hele tiden på at vi var med. Det var meget hyggeligt.
Vi gik igennem 2-3 landsbyer på vores lille gå tur, og her var de vant til at se ubrunier, men vi fik da lige et par tilråb med på vejen alligevel. Jeg snakkede med en lille dreng, som vist kedede sig. Han gik ikke i skole og havde ikke noget at lave, for hans mor far og søskende var alle ude og farme (er der noget godt dansk ord for det??). Der er kæmpe kontrast på de rige og fattige her, hvilket vi også får en del at vide om i undervisningen.

Skolen går fortsat godt. Jeg har dog kun været i skole to dage i denne uge, da onsdag (21. sep) var det Kwahme Nkrumahs fødselsdag, så det er en national helligedag. Hele torsdag var jeg syg. Det er meget godt klaret, at vi har været her 6 uger og først begynder at blive syge nu. Jeg havde spist en shawarma (uhm, som de putter kebabkød og pølser i! –meeeega god ide – smager herre godt). Dog var der også salat i, som vi egentlig er begyndt at spise lidt af i ny og næ, men den her slog mig lige ud.
Det var meget sødt, Regitze var selv i skole, og klassekammeraterne var meget bekymret for mig, selv professoren, det var hyggeligt at tænke på, når man lå der alene og kedede sig i sengen. Et par kom sågar forbi og skulle tjekke hvordan det gik. Alle spurgte om jeg havde været på hospitalet, hvilket lyder så voldsomt, men det er bare det de gør hernede. Fejler de noget, tager de på hospitalet. Hvor, som en af vores prof. forklarede os, man bliver behandlet for malaria, ligegyldig hvad du fejler, og hvis det ikke virker, så må du komme igen og få en anden behandling!

Vi har fået en god ven her, Zel, det er så hyggeligt, han er super flink og rar og kommer ofte forbi og hænger ud. Det er meget sjovt at lære om Afrika af ham og omvendt, tror jeg, han synes det er ret sjovt at høre hvad vi hvide personer er for nogen, og så tror jeg han bare synes vi er rare – eller det håber jeg da. De sjove ting han spørger om er; okay, når I så bliver solbrændt, hvor længe holder det så, og hvordan føles det? Okay okay Sne? Hvor lang tid tager det at lave en snemand og hvor længe holder den? Okay okay Blev i forskrækket da I så statuen? Måske troede I den var levende ;) (han siger okay okay ofte :)
En anden dreng spurgte også, hvad jeg havde gjort ved mit hår. Jeg havde været i bad, så det var ret vådt. Han undrede sig over at det havde skiftet farve, som han selv sagde: ”I have africa hair, it’s just black”. I det hele taget skifter vi hvide mennesker ret meget farve, det har jeg aldrig rigtig tænkt over før.

Så vi hygger ret meget her på KNUST. Vi har stadig lidt problemer at genkende folk –de ligner sgu alle sammen hinanden, og de tror jo også vi er tvillinger, så det er vel ikke så mærkeligt. Folk ved hvem vi er, og råber Bridget (muligvis fordi mit navn er lettere at sige end Regitzes) og så er det bare ; smile and wave, fordi vi ikke lige kan kende dem, men vil jo heller ikke være uhøflig. Zels kæreste har vi især problemer med at kende, hun ændre sit hår hele tiden, så hver gang vi ser hende, kigger vi på hinanden og spørg var det hende. Ihh hvis de alle samme bare havde den samme bluse på hele tiden, så ville det bare være så meget lettere. Lige som The-guy-in-the-yellow-t-shirt, som bor her på hostellet – ham kan jeg kende. Altid

Som nævnt tidligere går de virkelig meget op i religion her, og de banker også på døren og spørger om de må komme ind og snakke om Jesus. Og vi siger bare ’jah jah’, fordi det sjovt at høre deres synspunkter og livsopfattelse. Men de forstår SLET ikke vores. Især Regitze har et ”problem” for hun er hverken døbt eller konfirmeret og betegner sig selv som religionsløs. Det er ikke noget vi siger til Gud og hver mand (haha), men et par få udvalgte ved det, for ellers er vi bange for de vil forfølge os og prædike dagen lang. Men altså, de kan slet ikke forstå, at vi ikke har en bibel! It’s the best book in the world. Promise us you get a bible! – No!. Okay then we bring you a bible. Will you read in it? – No! Okay we come by with on for you. Hmm…

Så søndag skal vi i kirke med en dreng fra klassen, som heller ikke kan forstå vi ikke er kristne, og vi ikke tror på liv efter døden eller andre højere magter - skal nok blive spændende. (Altså jeg er jo sådan set kristen, med dåb og konfirmation osv., men overhovedet ikke i den grad de er her, og måske egentlig kun i en ganske lille bitte grad.)

Noget af vejen til Bosumtwi lake :)

Udsigt over Bosumtwi lake. Det siges at det er en meteor, som har skabt hullet. Indtil for "nylig" har man vist troet det var en vulkan

Regitze og Sam som kørte os til søen

En terrasse ud over søen - lækkert

Uhm og man kunne få øl i flotte omgivelse

Om aftenen var der bonfire - de var dog ikke så gode til at få ild i bålet, så til sidste endte de med en masse benzin og så et bildæk - og så var der ild. Man skulle tro det er let at lave bål her og få gang i brændet, fordi det er tørt og sådan, men det er det ikke.

Hygge og udveksling af erfaringer og oplevelser

Musik af de lokale

Kæmpe sommerfugl

Dorble room - haha

Vores værelset. Simpelt men fint.

Fiskerne sejler ud på et brædt, der er et eller andet overtroiske forbundet med det, og de må heller ikke bruge årer, så de bruger deres hænder/sandaler til at padle med. Det var herligt at sidde ved søen en tidlig morgen, bare stirrer, slappe af og lytte til fiskerne synge.

Lille killing, som var så sød

Restaurant, hvor man kunne få spaghetti og kødsovs - nice - vi fik stort set ikke andet der. Vi er lidt træt af maden på Campus.

Fin fugl

Haven på hotellet, ned til søen

Hotellet. Akaaba = Velkommen. Det er tyskejet, det er kun turister der kender stedet, fortalte de os, men alle turister har også den samme guide bog af Bradt om Ghana.

Den søde hund, som fulgte efter os hele formiddagen

Vi går tur :)

Fandt en "lady at the lake"

Der var en hele serie af statuer af Jesus op af en bakke, som endte ud i Jesus korsfæstelses på toppen (og nej, vi blev ikke forskrækket, da vi så statuerne fordi vi troede ikke de var levende :) )

Landsby

Landsby og hund, som ikke ville gå for langt i forvejen.

Kakaofrugter. Det er så sjovt de vokser ud af stammen.

Uhmm dejlig badetur.

Kig ind fra terrassen til hotellet og haven

Den anden aften var vi ikke lige i bonfire humør, så Eric her kom ud og snakkede med os og spillede xylofon for os. Det var så hyggeligt, og han var så flink og sjov. Han sang bare om præcis hvad der skete rundt om ham lige nu, og jeg tror der var en melodi og en rytme.

Vi skulle også spille.

Regitze selvfølgelig også. Hun var lidt nervøs; jamen jeg kan ikke spille, så jeg sagde hun bare skulle slå på dem, det gjorde jeg, Eric kunne synge ind over det ligegyldig hvad man spillede :)

Æseeeel...

Vi bestilte pizza en dag, af vores "pizza delivery guy", men jeg tror han blev sulten undervejs, for der manglede i hvert fald et stykke af min pizza.

Vi laver yam for første gang. Smager skønt af kartoffel.

Gribbe på vores tag - de larmer når de hopper rundt.

Ghana uge 5 --- 9. -15. sepetember 2011

Wuhuu, vi har nu fået ny regering i Danmark.
Regitze og jeg sidder og fejre på værelset med vores Carlsberg (hihi man må slet ikke drikke på værelset, derfor har vi fyldt det op med rødvin og øl – men altså nigerianerne gør det også…! )

Tillykke Danmark :)

Uhmm Carlsberg, kunne dog ikke få fat i valgflæsk

Den sidste uges tid er gået med at være i skole. Vi er ca. 24 i klasse og sidder i rundkreds/firkant om nogle store borde og underviseren sidder så for enden og snakker. Nogle af professorerne er nemme at forstå, og virkelig spændende at høre på, og andre er virkelig svære at forstå. Nogle snakker i 3 timer i træk uden pauser(!), og nogle snakker i en time og forlader derefter rummet, nærmest inden den sidste sætning er afsluttet. Så Regitze og jeg har siddet der og kigget på hinanden, og sagt ’var det det!’.
Her er hierarkiet og så at professoren har ret, og eleverne tager fejl – hvilket efterlod os med enorm vrede, og en følelse af uretfærdig behandling, som jeg prøvede at forklare til professorerne, i situationen hvor de sagde, at vi alle havde skippet undervisningen sidste uge, MEN INGEN VIDSTE DER VAR UNDERVISNING!!! , så de ville dumpe hele holdet – hvilket jeg dog ikke tror de gør, de sagde bare til mig, det er vores alles skyld at vi ikke vidste det… men vi har jo ikke fået informationen….!!! Ahrg… but anywho….
De fleste undervisninger er så gode og flinke, også selvom de snakker i 3 timer i træk. De er gode til at få klasse med i undervisningen og have gode diskussioner, så det er vildt spændende. Ghana ved godt, de ikke er nær så udviklet som de kunne have været, og professorerne har rejst meget i Europa og nogle også i Danmark for at blive klogere på planlægning, så der refereres ofte til Danmark, eller også bliver vi ofte spurgt hvordan vi gør i Danmark, så det er sjovt nok. Vi er bare fuldstændig smadret efter en dag i skolen, det er så nyt og anderledes, og også ret svært at følge med, da det er på afrikansk engelsk, så vi har sovet til middag to timer hver dag de sidste par dage :) – jeg håber vi snart vænner os til det.
I sidste weekend, var vi ude at lave en photoshoot til et blad, som bliver udgivet her på campus, sammen med nogle andre internationale studerende. Vi var fra Tyskland, Danmark, Nigeria, Cameroun og Togo – det er sjovt at de sagtens kan se forskel på om man komme fra Nigeria eller Ghana, i min verden ligner de hinanden, men omvendt så tror de også Regitze og jeg er tvillinger.
Vi var i bio på fakultet i lørdags og se ”Why marry”. Alt var præcis som vi forventet; forsinket, projektoren gik ned under visningen og filmen var mega ringe. Alle afrikaneren sad og grinede på tidspunkt, hvor det overhovedet ikke var sjovt, og vi sad og grinede på de tragisk komiske tidspunkter – jeg tror på man mister hjerneceller af at se afrikanske film, meeen vi kunne godt tåle at miste et par stykker :)

Photo shoot:
Det skulle se ud som om vi hyggede os rigtig meget, hvilket ikke var så svært, for det var mega sjovt. Alt skulle så også se naturligt ud, hvilket det så også næsten gør :)

Ihh vi hygger helt naturligt på trappen og har det sjovt...ihhh

uhm uhm uhm, det er spændende

Os og nigerianerne, tyskeren, camrounerne(?) og togoerne (?=??)

Regitze og James

Se hvor naturligt vi går op af trappen og hygger og har det sjovt

Ihh spændende læsning om fluid engineering....

Georgevich lærer at sige 'Rasende' fordi det havde jeg skrevet i mine noter fra undervisningen :)

Hygge tid

Afrikanere har et ry for at når de står foran et kamera, så laver de fuldstædige opstillede billeder - de klarede det dog nogenlunde under photoshootet, meeen de kunne ikke dy sig helt. (James og Emmanuel)

Mange af de billeder, som er hernede, kan man se er kasserede biler fra Europa. En dag kørte denne forbi os mens vi sad i en tro-tro.

Vasketøj på campus - Vi får vaske vores tøj på vaskeriet. The laundry guys er ret vilde med os, to af dem har friet til Regitze, og en anden banker hele tiden på på værelset og spørger: "Laundry?" og så siger vi nej, fordi vi ikke har noget, og så spørger han: "Bridget?" - haha men så har jeg ikke lige været hjemme fordi jeg var ude at løbe. (Jeps, jeg er begyndt at løbe hernede.) Så han efterlod da lige sit telefonnummer...

En dag jeg var ude at fotografere lidt for mig selv, var der nogle drenge der begyndte at råbe: Hey white lady! What you think you are doing? Taking pictures? Have you paid?" Jeg blev mega sur på dem og sagde, hallo kom herned og snak i stedet for at råbe, og jeg gad altså ikke at betale, når jeg bare tog billeder på campus (Nogle steder koster det 600 kr at tage billeder!!!) Men de endte med at forklare mig, at de havde råbt, fordi det område jeg gik rundt i var der slanger, så det var egentlig flink nok - jeg fik lov at tage et billede af dem.

Udsigt ud over campus

Sjove fugle der er her

Campus. Et lyssignal, som jeg overhovedet ikke ved hvad skal bruges til.

Rural art faculty or something. Endnu en bygning som ser ud til at forfalde inden den overhovedet er færdig bygget. Vi urbexede lidt i bygning, og mødte en mand som sagde: "Welcome to my home, feel free to see my home" haha nice. Lækkert hus han lige havde scoret sig der, og sikkert også gratis :)

En forladt hjelm, ved ovenstående bygning.

Så var der ikke lige råd til mere asfalt??

Kragelignende fulg, som vækker os hver morgen kl 6.30! Hader dem.

En mindre skov, af en en plante som jeg mener at have haft en stikling af da jeg var lille.

Jeg er helt vild med den røde jord hernede.