VI HAR FÅET FRIKADDELLER!!!
Jahhh, det var fantastisk. Med
sovs og kartofler!! (ikke brun sovs dog)
Vi inviterede Georgevich, Zel og Doris på dansk mad øl og
rødvin. Zel var vild med frikadellerne og Georgevich var vild med sovsen, som
han endte med at spise resten af, og Zel fik frikadeller med hjem. Det var SÅ lækkert.
Vi er lidt trætte af maden hernede, så det var rart at få noget dansk for en
gangs skyld.
Vi blev så også inviteret til mad ved Doris sammen med de to
drenge. Her bød det sig så på Eba, hvilket vi har fået før, og det var ikke
vores favorit! Doris’ var dog bedre end den tidligere ret, meeen vi bliver nok
aldrig fan. Eba er en blanding af noget forskelligt tilsat en suppe
blendet med noget forskelligt og stærkt og så med fisk og ko! – og så spiser
man med fingrene. Man ruller Eba’en til en kugle og dypper det i suppen og
synker. Vi fik dog en gaffel.
I weekenden var vi med ISA (International Student
Association) ved Lake Volta. Lake Volta er verdens største inddæmmede sø. Vi skulle
af sted midnat, kl. 2! (ja misvissende oplysninger) Heldigvis havde vi insider
info, som fortalte os at de havde sagt midnat til alle afrikanerne og kl. 2 til
os, da de ved vi kan overholde et tidspunkt! HAHA. Afgangstidspunktet var dog
kl. 3.20.(!)
Busturen varede 7 timer og Nigerianerne kender ikke til
stilhed. Det var jo midt om natten, og folk ville jo gerne sove, but no. I
stedet blev der sat noget comedy talk på, som kørte i ca. 4 timer på repeat og
hver show var nok ½ time!! Why?!. Derefter så vi Triple X og hørte radio på Twi
resten af vejen, hvilket det jo kun var buschaufføren der forstod, da vi alle
var internationale studerende.
Bådturen var fin, det var hyggeligt at snakke med de andre
fra campus, men vi var alle ret trætte. Båden sejlede ud til en lille ø, hvor
der var en masse dans og musik, som var rimelig turistet, så vi synes ikke det
var så fedt, men vi fandt en lille sten med en god udsigt over søen og øen og
fik taget en masse gruppebilleder.
Hjemturen var så en præcis gentagelse af turen ud: 4 timer
comedy talk, Triple X og Twi-radio. Sådan.
AHRG!!! I sidste uge var vi på Immigrationskontoret. Vi
skulle have forlænget vores visum. Vi troede egentlig at alt var i orden, fordi
vi havde købt 6 måneders visum hjemmefra, de nævnte godt nok på ambassaden
noget med, at vi kun skulle købe tre måneder, men vi blev ved med sige, at vi
jo skulle være der i længere tid, og så gjorde de ikke mere ud af at forklare
os hvorfor vi kun skulle have til 3 måneder. Det er så fordi det visum vi nu
har, kan bruges til at rejse ind og ud af landet i 6 måneder, men vores ophold
i Ghana gælder kun i 60 dage. Vi blev lidt pressede, da vi fandt ud af dette 10
dage før det udløb. Vi tog indtil immigrationskontoret, hvor vi troede vi bare
skulle have et nyt stempel i vores pas. Vi skulle dog have en flybillet med og
et billede af os selv, udfylde en formular og så betale 40 Cedi =150 kr pr.
mdr. Godt så. Vi tog hjem igen.
I mandags tog vi så derind igen, her fik vi så
at vide, at vi skulle have et recomandation letter fra KNUST!! AHRG, det havde
vi ikke fået at vide første gang!!
Vi spurgte hvad vi skulle mere have med, nu
når vi havde fået forskellige oplysninger de to gange;
- ”You just bring
everything”.
- ”But what is everything?”
- ”Just everything”. Hallo mand, vi ved
jo ikke hvad ALT er??!! Vi var godt sure og mugne den dag.
Tirsdag tog vi
derinde igen, efter et par besøg på forskellige kontorer for at få vores
recomandation letter fra KNUST.
Det er
nu klaret. Det lyder måske ikke så slemt, men alt er bare så mega besværligt
hernede. Det tager altid mindst 1 time at komme ind til byen (5,5 km til
Kumasi). I byen er det bare så hektisk og forvirrende, så det dræner en ret
meget, så vi ved bare, at vi kan nærmest ingenting kan, når vi kommer hjem fra
byen igen, så vi forsøger at begrænse vores besøg derinde.
Sidst vi var derinde begyndte det at styrte ned. Det var van(d)vittig
(muhaha), og da det var hen af eftermiddagen tror vi, at markederne havde tænkt
at lukke for den dag pga. regnen, så da vi skulle hjem var det ret svært at få
en tro-tro. Vi så folk proppe deres børn ind gennem vinduerne på tro-troen for
at sikre at de kom med!! Vi droppede tro
og valgte taxi i stedet, det er ca. 7 gange dyrere, men alligevel kun 5 cedi
=18 kr. (offentligtransportpriser i Kbh. gå hjem) Trafikken var så vanvittig og
vores taxachauffør valgte lige at lave en U-vending på en ensrettet vej(!).
Det er nu så hyggeligt at køre i tro-tro. Forleden holdt vi
i kø, og jeg sad og stenede lidt ud af vinduet, da vi holdt ved siden af en
ambulance. En af dem i bilen råbte ”Hello. I like it, I like it” (som jeg tror,
betyder jeg kan godt lide jer eller hvide eller noget??), hvilket fik resten af
tro-troen til at grine. Vi kom op til ambulancen et par gange og alle i
ambulancen spurgte hvordan det gik og hvor vi skulle hen. Altid hyggeligt lige
at have en lille snak fra bil til bil :).
En anden gang vi blev fanget i regnen var omkring Kejetia
market. Her blev vi hævet i ly i et lille lagerrum af nogle sælgende damer. De
begyndte straks at udspørge os om vi var jomfruer, gifte, hvor mange børn vi
skulle have. Sådan en rigtig tøsesnak, som man jo altid har med vildt fremmed
mennesker man lige møder :) Ingen af vores svar var rigtig gode nok, og de
kunne ikke forstå vi ikke skulle have 10 børn!!! De havde hver mellem 7-15
eller noget, og pigerne var omkring 28 år gamle. Vi så både tilbudt at tage os af dens ene søn i 10 år og
blive gift med den selvsamme kvindes bror! Vi afslog det hele. Det regnede
stadig da vi gik fra dem, så vi fik en plasticpose til hovedet fordi; Det dur ikke at få vådt hår i Ghana – ens
frisure bliver jo ødelagt!:)
Det gælder vist kun for alle pigerne i
Ghana, som bruger timer hver 3 uge på at ordne hår. Der er næste ingen her med
autentisk afrohår, alle har glattet det eller fået ekstension og lavet nogle
bløde store slangekrøller.
Vores klassekammerater er altså herlige.
Spørger vi f.eks. Frances Carlos om noget, gør han ALT for at finde ud af det
for os. Det ender ofte med at en gut ved navn Emmanuel hjælper os. Han har
fundet materialer til os fra nettet om adressesystemet i Ghana, og andre
småting. Det sjove er, at det aldrig er ham vi spørger, men det ham der ender
med at hjælpe os, men han vil virkelig gerne. Intet er et problem for dem.
Frances Carlos eller Andy vil også altid eskorterer os til byen eller til
forskellige kontorer vi skal besøge, og de stiller altid spørgsmålstegn ved at
vi gør ting selv! Vanvittigt crazy obrunier gør ting i Afrika helt selv!!! Vi
har nu klaret os meget godt indtil nu.
Det er det samme inde i Kumasi. Spørger
vi folk om vej, ender det ofte med de følger os hele vejen derhen:)
Der er nu også nogle gange negativ hjælp. Folk vil så gerne
hjælpe at de bare svarer noget, hvilket ikke altid er rigtigt, men vi fanger
den for det meste og får spurgt en anden inden vi bevæger os på vildspor.
|
Yeahhh, Frikadeller og rødvin |
|
Det gode selskab |
|
Regitze, Doris og jeg |
|
Zel og Doris |
|
Båd, Lake Volta, Bjerg |
|
Lake Volta |
|
Fine blomster, egentlig mest taget for Regitzes skyld :) |
|
Hænger lige lidt ud på båden |
|
Regitze og Daria |
|
Haha, de her piger kender deres fotovinkler, jeg har kameraet fyldt med shot som disse. |
|
En bette ø |
|
Item 13 is assured = Mad og drikke er sørget for |
|
Fin fin |
|
Skyformationerne hernede er ret flotte |
|
Tilføj billedtekst |
|
Så kom vi af øen og vandrede alle sammen af den samme sti... |
|
Regitze, Daria og jeg |
|
Masser af gruppebilleder |
|
Ja, det er så mig :) |
|
Endnu engang fine skyer |
|
Daria og mig |
|
Tilføj billedtekst |
|
Tilføj billedtekst |
|
Sidste søndags gik vi i cafeteriet og spurgte om de ikke kunne lave os en omelet med pølser og brød. Vi håbede at dette også kunne lade sig gøre i søndags, men der havde køkkenet for travlt, i stedet for kunne vi få fried rise! Vi er SÅ trætte af fried rice. Så vi købte selv ind til at lave omelet og sågar også pandekager. Mums.
Det er lidt svaret til alt. Vi har ikke egg stew, men I kan får fried rice. |
|
Regnbue over Brunei |
|
De hænger informationer om gudstjenester eller småforretninger op overalt, træer, skilte eller ligger dem på jorden, så man kan læse dem når man alligevel går og kigger ned i jorden hele tiden, fordi man skal være forsigtig hvor man træder pga. åbne kloaker og løst fortov. |
|
Vejskilte bliver også lige brugt som reklamesøjle |
|
Zel bragte os lige et lille kæledyr forleden, Sam. Han kan spises. Han nåede dog og flygte inden vi fik gjort noget ved ham. |
|
Regn |
|
Lige lidt lækkert indkøb i en Afri-Cola kasse vi har skraldet :) |
|
En sjov fugl |
|
Bare lige en tilfældig vej i et tilfældigt kryds. Dybe huller. |
|
Sådan spiser man Eba |
|
Værtinden og Eba |
|
Sådan ser venteværelset ud på Immigrationskontoret |
|
Lige lidt lækkert morgenmad inden undervisning |
|
En klam og lidt sej edderkop, den har pigge på bagkroppen |
|
Man kan ikke rigtig se det, men her er undervisning i landmåling. 20 elever om 1 instrument. |
|
Vejen på vej til skole efter regnvej |
|
Regitze fanget i dørspionen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar